Psalms 18

(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Al Músico principal: Salmo de David, siervo de JEHOVÁ, el cual profirió á JEHOVÁ las palabras de este cántico el día que le libró JEHOVÁ de mano de todos sus enemigos, y de mano de Saúl. Entonces dijo: AMARTE he, oh JEHOVÁ, fortaleza mía.
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
JEHOVÁ, roca mía y castillo mío, y mi libertador; Dios mío, fuerte mío, en él confiaré; Escudo mío, y el cuerno de mi salud, mi refugio.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Invocaré á JEHOVÁ, digno de ser alabado, Y seré salvo de mis enemigos.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Cercáronme dolores de muerte, Y torrentes de perversidad me atemorizaron.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Dolores del sepulcro me rodearon, Previniéronme lazos de muerte.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
En mi angustia invoqué á JEHOVÁ, Y clamé á mi Dios: Él oyó mi voz desde su templo, Y mi clamor llegó delante de él, á sus oídos.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Y la tierra fué conmovida y tembló; Y moviéronse los fundamentos de los montes, Y se estremecieron, porque se indignó él.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Humo subió de su nariz, Y de su boca consumidor fuego; Carbones fueron por él encendidos.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Y bajó los cielos, y descendió; Y oscuridad debajo de sus pies.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Y cabalgó sobre un querubín, y voló: Voló sobre las alas del viento.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Puso tinieblas por escondedero suyo, su pabellón en derredor de sí; Oscuridad de aguas, nubes de los cielos.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Por el resplandor delante de él, sus nubes pasaron; Granizo y carbones ardientes.
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Y tronó en los cielos JEHOVÁ, Y el Altísimo dió su voz; Granizo y carbones de fuego.
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Y envió sus saetas, y desbaratólos; Y echó relámpagos, y los destruyó.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Y aparecieron las honduras de las aguas, Y descubriéronse los cimientos del mundo, Á tu reprensión, oh JEHOVÁ, Por el soplo del viento de tu nariz.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Envió desde lo alto; tomóme, Sacóme de las muchas aguas.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Libróme de mi poderoso enemigo, Y de los que me aborrecían, aunque eran ellos más fuertes que yo.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Asaltáronme en el día de mi quebranto: Mas JEHOVÁ fué mi apoyo.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Y sacóme á anchura: Libróme, porque se agradó de mí.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Hame pagado JEHOVÁ conforme á mi justicia: Conforme á la limpieza de mis manos me ha vuelto.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Porque yo he guardado los caminos de JEHOVÁ, Y no me aparté impíamente de mi Dios.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Pues todos sus juicios estuvieron delante de mí, Y no eché de mí sus estatutos.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Y fuí íntegro para con él, y cauteléme de mi maldad.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Pagóme pues JEHOVÁ conforme á mi justicia; Conforme á la limpieza de mis manos delante de sus ojos.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Con el misericordioso te mostrarás misericordioso, Y recto para con el hombre íntegro.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Limpio te mostrarás para con el limpio, Y severo serás para con el perverso.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Y tú salvarás al pueblo humilde, Y humillarás los ojos altivos.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Tú pues alumbrarás mi lámpara: JEHOVÁ mi Dios alumbrará mis tinieblas.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Porque contigo desharé ejércitos; Y con mi Dios asaltaré muros.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Dios, perfecto su camino: Es acendrada la palabra de JEHOVÁ: Escudo es á todos los que en él esperan.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Porque ¿qué Dios hay fuera de JEHOVÁ? ¿Y qué fuerte fuera de nuestro Dios?
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Dios es el que me ciñe de fuerza, É hizo perfecto mi camino;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Quien pone mis pies como pies de ciervas, É hízome estar sobre mis alturas;
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Quien enseña mis manos para la batalla, Y será quebrado con mis brazos el arco de acero.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Dísteme asimismo el escudo de tu salud: Y tu diestra me sustentó, Y tu benignidad me ha acrecentado.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ensanchaste mis pasos debajo de mí, Y no titubearon mis rodillas.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Perseguido he mis enemigos, y alcancélos, Y no volví hasta acabarlos.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Helos herido, y no podrán levantarse: Cayeron debajo de mis pies.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Pues me ceñiste de fortaleza para la pelea; Has agobiado mis enemigos debajo de mí.
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Y dísteme la cerviz de mis enemigos, Y destruí á los que me aborrecían.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Clamaron, y no hubo quien salvase: Aun á JEHOVÁ, mas no los oyó.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Y molílos como polvo delante del viento; Esparcílos como lodo de las calles.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Librásteme de contiendas de pueblo: Pusísteme por cabecera de gentes: Pueblo que yo no conocía, me sirvió.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Así que hubo oído, me obedeció; Los hijos de extraños me mintieron;
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Los extraños flaquearon, Y tuvieron miedo desde sus encerramientos.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Viva JEHOVÁ, y sea bendita mi roca; Y ensalzado sea el Dios de mi salud:
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
El Dios que me da las venganzas, Y sujetó pueblos á mí.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Mi libertador de mis enemigos: Hicísteme también superior de mis adversarios; Librásteme de varón violento.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Por tanto yo te confesaré entre las gentes, oh JEHOVÁ, Y cantaré á tu nombre.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
El cual engrandece las saludes de su rey, Y hace misericordia á su ungido, Á David y á su simiente, para siempre.