Psalms 17

(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
Oración de David. OYE, oh JEHOVÁ, justicia; está atento á mi clamor; Escucha mi oración hecha sin labios de engaño.
Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
De delante de tu rostro salga mi juicio; Vean tus ojos la rectitud.
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
Tú has probado mi corazón, hasme visitado de noche; Me has apurado, y nada inicuo hallaste: Heme propuesto que mi boca no ha de propasarse.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
Para las obras humanas, por la palabra de tus labios Yo me he guardado de las vías del destructor.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
Sustenta mis pasos en tus caminos, Porque mis pies no resbalen.
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
Yo te he invocado, por cuanto tú me oirás, oh Dios: Inclina á mí tu oído, escucha mi palabra.
Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
Muestra tus estupendas misericordias, tú que salvas á los que en ti confían. De los que se levantan contra tu diestra.
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
Guárdame como lo negro de la niñeta del ojo, Escóndeme con la sombra de tus alas,
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
De delante de los malos que me oprimen, De mis enemigos que me cercan por la vida.
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
Cerrados están con su grosura; Con su boca hablan soberbiamente.
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
Nuestros pasos nos han cercado ahora: Puestos tienen sus ojos para echar nos por tierra.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
Parecen al león que desea hacer presa, Y al leoncillo que está escondido.
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
Levántate, oh JEHOVÁ; Prevén su encuentro, póstrale: Libra mi alma del malo con tu espada;
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
De los hombres con tu mano, oh JEHOVÁ, De los hombres de mundo, cuya parte es en esta vida, Y cuyo vientre hinches de tu tesoro: Hartan sus hijos, Y dejan el resto á sus chiquitos.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
Yo en justicia veré tu rostro: Seré saciado cuando despertare á tu semejanza.