Job 15

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Elifaz din Teman a luat cuvîntul, şi a zis:
"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
,,Se cade să dea înţeleptul ca răspuns înţelepciune deşartă? Sau să-şi umfle pieptul cu vînt de răsărit?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
Să se apere prin cuvinte cari n'ajută la nimic, şi prin cuvîntări cari nu slujesc la nimic?
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Tu nimiceşti chiar şi frica de Dumnezeu, nimiceşti orice simţire de evlavie faţă de Dumnezeu.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Nelegiuirea ta îţi cîrmuieşte gura, şi împrumuţi vorbirea oamenilor vicleni.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Nu eu, ci gura ta te osîndeşte, buzele tale mărturisesc împotriva ta.
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
Tu eşti omul care s'a născut întîi? Te-ai născut tu înaintea dealurilor?
Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
Ai fost tu la sfaturile lui Dumnezeu; şi ai sorbit din ele înţelepciune pentru tine?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
Ce ştii tu şi să nu ştim şi noi? Ce cunoştinţă ai tu pe care să n'o avem şi noi?
Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Între noi sînt peri albi, bătrîni, oameni mai înziliţi decît tatăl tău.
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Puţin lucru sînt mîngîierile lui Dumnezeu pentru tine, şi cuvintele cari-ţi vorbesc atît de blînd?...
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Încotro te trage inima, şi ce înseamnă această privire ţintă a ochilor tăi?
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
Ce! împotriva lui Dumnezeu îţi îndrepţi tu mînia, şi-ţi ies din gură cuvinte ca acestea?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
,Ce este omul, ca să fie curat? Şi poate cel născut din femeie să fie fără prihană?
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Dacă n'are încredere Dumnezeu nici în sfinţii Săi, dacă nici cerurile nu sînt curate înaintea Lui,
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
cu cît mai puţin fiinţa urîcioasă şi stricată-omul, care bea nelegiuirea ca apa!
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
Vreau să te învăţ, ascultă-mă! Voi istorisi ce am văzut,
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
ce au arătat înţelepţii, ce au descoperit ei, auzind dela părinţii lor,
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
cărora singuri li se dăduse ţara, şi printre cari nici un străin nu venise încă.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
,Omul cel rău îşi duce în nelinişte toate zilele vieţii, toţi anii de cari are parte cel nelegiuit.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Ţipete de spaimă răsună la urechile lui: În mijlocul fericirii lui, pustiitorul se va arunca asupra lui.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
El nu trage nădejde să scape de întunerec, vede sabia care -l ameninţă;
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
aleargă încoace şi încolo să caute pîne, ştie că -l aşteaptă ziua întunerecului.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Necazul şi neliniştea îl înspăimîntă, şi se aruncă asupra lui ca un împărat gata de luptă.
Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
Căci a ridicat mîna împotriva lui Dumnezeu, s'a împotrivit Celui Atot Puternic,
stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
şi a avut îndrăzneala să se năpustească asupra Lui cu partea cea mai tare a scuturilor lui.
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
Avea faţa acoperită cu grăsime, coapsele încărcate cu osînză,
tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
şi locuia în cetăţi nimicite, în case părăsite, sortite să fie dărîmate.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Nu se va mai îmbogăţi, averea nu -i va creşte, şi avuţia nu se va mai întinde pe pămînt.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Nu va putea ieşi din întunerec, flacăra îi va arde mlădiţele, şi Dumnezeu îl va pierde cu suflarea gurii Lui.
Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
Dacă se încrede în rău, se înşeală, căci răul îi va fi răsplata.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Ea va veni înainte de capătul zilelor lui, şi ramura lui nu va mai înverzi.
han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Va fi ca o viţă despoiată de roadele ei încă verzi, ca un măslin ale cărui flori au căzut.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Căci casa celui nelegiuit va ajunge stearpă, şi cortul omului stricat îl va mînca focul.
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
El zămisleşte răul şi naşte răul: în sînul lui coace roade cari -l înşeală.```