I Corinthians 15

Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,

Jeg kunngjør eder, brødre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og står fast i,

ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.

som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, såfremt I ikke forgjeves er kommet til troen.

Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter Skrifterne;

For jeg overgav eder blandt de første ting det som jeg selv mottok, at Kristus døde for våre synder efter skriftene,

og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

og at han blev begravet,

og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

og at han opstod på den tredje dag efter skriftene,

derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.

og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.

derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

Derefter blev han sett av mere enn fem hundre brødre på én gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.

men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;

Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.

thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullbårne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd å kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;

Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.

men av Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med mig.

Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.

Hvad enten det da er jeg eller de andre, så forkynner vi således, og således kom I til troen.

Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av døde?

Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

Men er det ikke nogen opstandelse av døde, da er heller ikke Kristus opstanden;

Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.

men er Kristus ikke opstanden, da er vår forkynnelse intet, da er også eders tro intet;

Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.

da finnes vi og å være falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt såfremt altså de døde ikke opstår.

Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

For dersom de døde ikke opstår, da er heller ikke Kristus opstanden;

Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;

men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,

da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

da er altså også de fortapt som er hensovet i Kristus.

Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

Har vi bare i dette liv satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.

Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

Men nu er Kristus opstanden fra de døde og er blitt førstegrøden av de hensovede.

Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

For eftersom døden er kommet ved et menneske, så er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske;

Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.

for likesom alle dør i Adam, så skal og alle levendegjøres i Kristus.

Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.

Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden; derefter skal de som hører Kristus til, levendegjøres ved hans komme;

Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.

derefter kommer enden, når han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.

Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.

For han skal være konge inntil han får lagt alle sine fiender under sine føtter.

Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.

Den siste fiende som tilintetgjøres, er døden;

Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -

for han har lagt alt under hans føtter. Men når han sier at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;

når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.

men når alt er ham underlagt, da skal og Sønnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal være alt i alle.

Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

Hvad gjør da de som lar sig døpe for de døde? Dersom de døde i det hele tatt ikke opstår, hvorfor lar de sig da døpe for dem?

Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?

Hvorfor setter også vi oss hver time i fare?

Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.

Jeg dør hver dag, så sant som jeg kan rose mig av eder, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.

Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."

Var det på menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de døde ikke opstår, da la oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

Far ikke vill! Dårlig omgang forderver gode seder.

Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

Våkn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.

Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"

Men en kunde si: Hvorledes opstår de døde? og med hvad slags legeme kommer de frem?

Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.

Du dåre! det du sår, blir ikke levendegjort uten det dør.

Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.

Og når du sår, sår du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;

Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags sæd sitt eget legeme.

Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.

Ikke alt kjøtt er det samme kjøtt, men ett er kjøtt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.

Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men én herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.

Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

Én glans har solen, og en annen månen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.

Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

Så er det og med de dødes opstandelse. Det såes i forgjengelighet; det opstår i uforgjengelighet;

det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

det såes i vanære, det opstår i herlighet; det såes i skrøpelighet, det opstår i kraft;

der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.

der såes et naturlig legeme, der opstår et åndelig legeme. Så visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et åndelig legeme.

Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.

Således er det og skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegjørende ånd.

Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.

Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige.

Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

Det første menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.

Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.

Sådan som den jordiske var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske er, så skal og de himmelske være,

Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!

og likesom vi har båret den jordiskes billede, så skal vi og bære den himmelskes billede.

Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

Men dette sier jeg, brødre, at kjød og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.

Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles

Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,

i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

i et nu, i et øieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgjengelige, og vi skal forvandles.

Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

For dette forgjengelige skal bli iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige bli iklædd udødelighet.

Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."

Og når dette forgjengelige er iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige er iklædd udødelighet, da opfylles det ord som er skrevet: Døden er opslukt til seier.

"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"

Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier?

Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven;

Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus!

Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.

Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!