Psalms 18

(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!

Učitelju zbora. Od Jahvina sluge Davida koji Jahvi ispjeva ovu pjesmu u onaj dan kad ga Jahve oslobodi iz ruku neprijatelja

HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

Ljubim te, Jahve, kreposti moja!

Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Jahve, hridino moja, utvrdo moja spase moj; Bože moj, pećino moja kojoj se utječem, štite moj, snago spasenja moga, tvrđavo moja!

Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

Zazvat ću Jahvu, hvale predostojna, i od dušmana bit ću izbavljen.

Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

Valovi smrti okružiše mene, prestraviše me bujice pogubne.

i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

Užad Podzemlja sputiše me, smrtonosne zamke padoše na me:

Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

u nevolji zazvah Jahvu i Bogu svome zavapih. Iz svog Hrama zov mi začu, i vapaj moj mu do ušiju doprije.

Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

I zemlja se potrese i uzdrhta, uzdrmaše se temelji gora, pokrenuše se, jer On gnjevom planu.

Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

Iz nosnica mu dim se diže, iz usta mu oganj liznu, ugljevlje živo od njega plamsa.

båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

On nagnu nebesa i siđe, pod nogama oblaci mu mračni.

han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

Na keruba stade i poletje; na krilima vjetra zaplovi.

Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

Ogrnu se mrakom kao koprenom, prekri se tamnim vodama i oblacima tmastim,

HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

od blijeska pred licem njegovim užga se ugljevlje plameno.

Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

Jahve s neba zagrmje, Svevišnjega glas se ori.

Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

Odape strijele i dušmane rasu, izbaci munje i na zemlju ih obori.

Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

Morska se dna pokazaše, i temelji svijeta postaše goli od strašne prijetnje Jahvine, od olujna daha gnjeva njegova.

frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

On pruži s neba ruku i mene prihvati, iz silnih voda on me izbavi.

På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

Od protivnika moćnog mene oslobodi, od dušmana mojih jačih od mene.

Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

Navališe na me u dan zlosretni, ali me Jahve zaštiti,

HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

na polje prostrano izvede me, spasi me jer sam mu mio.

thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

Po pravednosti mojoj Jahve mi uzvrati, po čistoći ruku mojih on me nagradi,

hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

jer čuvah putove Jahvine, od Boga se svoga ne udaljih.

Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

Odredbe njegove sve su mi pred očima, zapovijedi njegove nisam odbacio,

HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

do srži odan njemu sam bio, čuvam se grijeha svakoga.

Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

Jahve mi po pravdi mojoj vrati, čistoću ruku mojih vidje.

du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

S prijateljem ti si prijatelj, poštenu poštenjem uzvraćaš.

De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

S čovjekom čistim ti si čist, a lukavca izigravaš,

Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

jer narodu poniženu spasenje donosiš, a ponižavaš oči ohole.

Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

Jahve, ti moju svjetiljku užižeš, Bože, tminu moju obasjavaš:

Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

s tobom udaram na čete dušmanske, s Bogom svojim preskačem zidine.

Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

Savršeni su puti Gospodnji, i riječ je Božja ognjem kušana. On, samo on, štit je svima koji se k njemu utječu.

den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

Jer tko je Bog osim Jahve? Tko li je hridina osim Boga našega?

gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

Taj Bog me snagom opasuje, stere mi put besprijekoran,

oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

noge mi dade brze k'o u košute i postavi me na visine čvrste,

Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

ruke mi za borbu uvježba i mišice da luk mjedeni napinju.

du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

Daješ mi štit svoj koji spasava, tvoja me desnica drži, tvoja me brižljivost uzvisi.

Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

Pouzdanje daješ mom koraku, i noge mi više ne posrću.

slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

Pognah svoje dušmane i dostigoh, i ne vratih se dok ih ne uništih.

Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

Obaram ih, ne mogu se dići, padaju, pod nogama mi leže.

du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

Ti me opasa snagom za borbu, a protivnike moje meni podloži.

De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

Ti dušmane moje u bijeg natjera, i rasprših one koji su me mrzili.

Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

Vapiju u pomoć - nikog da pomogne; vapiju Jahvi - ne odaziva se.

Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

Smrvih ih kao prah na vjetru, zgazih ih k'o blato na putu.

hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

Ti me izbavi od bune u mom narodu, postavi me glavarom pogana, puk koji ne poznavah služi mi.

Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

Svaki moj šapat pokorno on sluša, sinovi tuđinci meni laskaju;

HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

sinovi tuđinski gube srčanost, izlaze dršćuć' iz svojih utvrda.

den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

Živio Jahve! Blagoslovljena hridina moja! Neka se uzvisi Bog, spasenje moje!

og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

Bog koji mi daje osvetu i narode meni pokorava.

HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

Od dušmana me mojih izbavljaš i nad protivnike me moje izdižeš, ti mene od čovjeka silnika spasavaš.

du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

Zato te slavim, Jahve, među pucima i psalam pjevam tvome Imenu: [ (Psalms 18:51) umnožio si pobjede kralju svojemu, pomazaniku svome milost si iskazao, Davidu i potomstvu njegovu navijeke. ]