Psalms 17

(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

Molitva. Davidova. Počuj, Jahve pravedni, i vapaj mi poslušaj, usliši molitvu iz usta iskrenih!

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

Od tebe nek' mi dođe presuda, tvoje oči vide što je pravo.

Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

Istraži mi srce, pohodi noću, ognjem me iskušaj, al' u meni nećeš nać' bezakonja. Ne zgriješiše usta moja

Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

kao što griješe ljudi: po riječima usta tvojih čuvah putove Zakona.

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Korak mi čvrsto prionu za tvoje staze, ne zasta mi noga na putima tvojim.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

Zazivam te, Bože, ti ćeš me uslišit': prikloni mi uho i čuj riječi moje.

Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

Proslavi na meni dobrotu svoju, ti koji od dušmana izbavljaš one što se utječu desnici tvojoj.

Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

Čuvaj me k'o zjenicu oka, sakrij me u sjenu krila svojih

for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

od zlotvora što na me nasrću. Dušmani me bijesni opkoljuju,

de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

bešćutno srce zatvaraju i ustima zbore naduto,

De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

Koraci njini sad me okružuju, smjeraju da me na zemlju obore;

De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

slični lavu dok se, zinuv, na plijen obara i laviću što vreba u potaji.

Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Ustani, Jahve, presretni ga i obori, od grešnika mi život mačem spasi,

fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

a rukom od ljudi, Gospodine: od ljudi kojih je dio ovaj život, kojima želudac puniš dobrima; kojih su sinovi siti, a djeci daju što im pretekne.

Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

A ja ću u pravdi gledati lice tvoje, i jednom kad se probudim, sit ću ga se nagledati.