Luke 23

Og hele hopen stod op og førte ham for Pilatus;

Tehdy povstavši všecko to množství jich, vedli jej ku Pilátovi.

og de begynte å føre klagemål imot ham og sa: Denne mann har vi funnet vill-leder vårt folk og forbyder å gi keiseren skatt, og sier om sig selv at han er Messias, en konge.

A počali naň žalovati, řkouce: Tohoto jsme nalezli, an převrací lid, a brání daně dávati císaři, pravě se býti Kristem králem.

Da spurte Pilatus ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham: Du sier det.

Pilát pak otázal se ho, řka: Ty-li jsi král Židovský? A on odpověděv, řekl jemu: Ty pravíš.

Da sa Pilatus til yppersteprestene og folket: Jeg finner ingen skyld hos denne mann.

I dí Pilát k předním kněžím a k zástupům: Žádné viny nenalézám na tomto člověku.

Men de tok sterkere i og sa: Han opvigler folket, han lærer over hele Jødeland, fra Galilea av, hvor han begynte, og like hit.

Oni pak více se rozmáhali v křiku, řkouce: Bouříť lid, uče po všem Judstvu, počav od Galilee až sem.

Da Pilatus hørte det, spurte han om mannen var fra Galilea,

Tedy Pilát uslyšav o Galilei, otázal se, byl-li by člověk Galilejský.

og da han fikk vite at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dager.

A když zvěděl, že by byl z panství Herodesova, poslal jej k Herodesovi, kterýž také v Jeruzalémě byl v ty dni.

Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad; for han hadde i lang tid ønsket å få se ham, fordi han hadde hørt om ham, og han håpet å få se et tegn av ham.

Herodes pak uzřev Ježíše, zradoval se velmi. Nebo dávno žádal viděti jej, protože mnoho o něm slýchal, a nadál se, že nějaký div od něho učiněný uzří.

Han spurte ham da med mange ord; men Jesus svarte ham intet.

I tázal se ho mnohými řečmi, ale on jemu nic neodpovídal.

Og yppersteprestene og de skriftlærde stod og klaget hårdt på ham.

Stáli pak tu přední kněží a zákoníci, tuze na něj žalujíce.

Men Herodes med sine krigsfolk hånte og spottet ham; derefter kastet han et skinnende klædebon om ham og sendte ham således tilbake til Pilatus.

A pohrdna jím Herodes s svým rytířstvem, a naposmívav se jemu, oblékl jej v roucho bílé, i odeslal zase ku Pilátovi.

Den dag blev Pilatus og Herodes venner; før hadde de ligget i fiendskap med hverandre.

I učiněni jsou přátelé Herodes s Pilátem v ten den. Nebo před tím nepřátelé byli vespolek.

Da kalte Pilatus yppersteprestene og rådsherrene og folket sammen

Pilát pak svolav přední kněží a úřadné osoby i lid,

og sa til dem: I har ført denne mann frem for mig som en som forfører folket til frafall; og se, jeg har tatt ham i forhør for eders øine, men jeg har ikke funnet denne mann skyldig i noget av det I klager på ham for;

Řekl k nim: Dali jste mi toho člověka, jako by lid odvracel po sobě, a aj, já před vámi vyptávaje se ho, žádné viny jsem nenalezl na tom člověku ve všem tom, což vy na něj žalujete.

Herodes heller ikke; for jeg sendte eder til ham; og se, han har ikke gjort noget som fortjener døden.

Ano ani Herodes; nebo odeslal jsem vás k němu, a aj, nic hodného smrti nestalo se jemu.

Derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.

Protož potresce ho, propustím jej.

Men på høitiden måtte han gi dem én fri.

Musíval pak propouštěti jim v svátek jednoho vězně.

De ropte da alle som én: Bort med denne, men gi oss Barabbas fri!

Protož zkřikli spolu všecko množství, řkouce: Zahlaď tohoto, a propusť nám Barabbáše.

Dette var en som var kastet i fengsel for et oprør som hadde vært i byen, og for et mord.

Kterýž byl pro svádu nějakou v městě učiněnou a pro vraždu vsazen do žaláře.

Pilatus talte da atter til dem, fordi han gjerne vilde gi Jesus fri.

Tedy Pilát opět mluvil k nim, chtěje propustiti Ježíše.

Men de ropte til ham og sa: Korsfest, korsfest ham!

A oni vždy volali, řkouce: Ukřižuj ho, ukřižuj!

Da sa han for tredje gang til dem: Hvad ondt har da denne mann gjort? Jeg har ikke funnet nogen dødsskyld hos ham; derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.

A on po třetí řekl k nim: Což jest pak zlého učinil tento? Jáť žádné příčiny smrti nenalézám na něm. Protož potresce ho, propustím.

Men de trengte på med stort skrik og krevde at han skulde korsfestes; og deres skrik fikk overhånd.

Oni pak předce dotírali na něj křikem velikým, žádajíce, aby byl ukřižován. A rozmáhali se hlasové jejich a předních kněží.

Så felte da Pilatus den dom at det skulde skje som de krevde;

Pilát pak přisoudil, aby se naplnila žádost jejich.

og han gav den fri som var kastet i fengsel for oprør og mord, ham som de bad om; men Jesus overgav han til deres vilje.

I propustil jim toho, kterýž pro bouřku a vraždu vsazen byl do žaláře, za něhož prosili, ale Ježíše vydal k vůli jejich.

Og da de førte ham bort, tok de fatt på en mann ved navn Simon, fra Kyrene, som kom fra landet, og de la korset på ham, forat han skulde bære det efter Jesus.

A když jej vedli, chytivše Šimona nějakého Cyrenenského, jdoucího s pole, vložili na něj kříž, aby jej nesl za Ježíšem.

Og en stor mengde av folket fulgte ham og mange kvinner, som jamret sig og gråt over ham.

I šlo za ním veliké množství lidu i žen, kteréžto plakaly a kvílily ho.

Men Jesus vendte sig om til dem og sa: I Jerusalems døtre! gråt ikke over mig, men gråt over eder selv og over eders barn!

A obrátiv se k nim Ježíš, dí: Dcery Jeruzalémské, neplačtež nade mnou, ale raději samy nad sebou plačte a nad svými dětmi.

For se, de dager skal komme da de skal si: Salige er de ufruktbare og det liv som ikke fødte, og det bryst som ikke gav die.

Nebo aj, přijdou dnové, v nichžto řeknou: Blahoslavené neplodné, a břicha, kteráž nerodila, a prsy, kteréž nekrmily.

Da skal de begynne å si til fjellene: Fall over oss! og til haugene: Skjul oss!

Tehdyť počnou říci k horám: Padněte na nás, a pahrbkům: Přikrejte nás!

For gjør de så med det grønne tre, hvorledes skal det da gå det tørre?

Nebo poněvadž na zeleném dřevě toto se děje, i co pak bude na suchém?

Også to andre, to ugjerningsmenn, blev ført bort med ham for å avlives.

Vedeni pak byli s ním i jiní dva zločinci, aby spolu s ním byli ukřižováni.

Og da de var kommet til det sted som kalles Hodeskallen, korsfestet de der både ham og ugjerningsmennene, den ene på hans høire og den andre på hans venstre side.

A když přišli na místo, kteréž slove popravištné, tu jej ukřižovali, i ty zločince, jednoho na pravici, druhého pak na levici.

Men Jesus sa: Fader, forlat dem! for de vet ikke hvad de gjør. Og de delte hans klær mellem sig og kastet lodd om dem.

Tedy Ježíš řekl: Otče, odpusť jim, neboť nevědí, co činí. A rozdělivše roucho jeho, metali o ně los.

Og folket stod og så på; men rådsherrene spottet ham og sa: Andre har han frelst, la ham nu frelse sig selv dersom han er Guds Messias, den utvalgte!

I stál lid, dívaje se. A posmívali se jemu knížata s nimi, řkouce: Jinýmť jest spomáhal, nechať nyní pomůže sám sobě, jestliže on jest Kristus, ten Boží zvolený.

Også stridsmennene hånte ham, de gikk bort til ham og rakte ham eddik og sa:

Posmívali se také jemu žoldnéři, přistupujíce a octa podávajíce jemu,

Er du jødenes konge, da frels dig selv!

A řkouce: Jsi-li ty ten král Židovský, spomoziž sám sobě.

Men det var også satt en innskrift over ham: Dette er jødenes konge.

A byl také i nápis napsaný nad ním, literami Řeckými a Latinskými a Židovskými: Tento jest král Židovský.

En av ugjerningsmennene som hang der, spottet ham og sa: Er ikke du Messias? Frels dig selv og oss!

Jeden pak z těch zločinců, kteříž s ním viseli, rouhal se jemu, řka: Jsi-li ty Kristus, spomoziž sobě i nám.

Men den andre svarte og irettesatte ham og sa: Frykter du ikke engang for Gud, du som dog er under samme dom?

A odpověděv druhý, trestal ho, řka: Ty se ani Boha nebojíš, ješto jsi v témž odsouzení?

Og vi med rette; for vi får igjen hvad våre gjerninger har forskyldt; men denne har ikke gjort noget galt.

Myť zajisté spravedlivě trpíme, nebo hodnou pomstu za skutky naše béřeme, ale tento nic zlého neučinil.

Og han sa: Jesus! kom mig i hu når du kommer i ditt rike!

I dí Ježíšovi: Pane, rozpomeň se na mne, když přijdeš do království svého.

Og han sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag skal du være med mig i Paradis.

I řekl mu Ježíš: Amen pravím tobě, dnes budeš se mnou v ráji.

Og det var omkring den sjette time, da blev det mørke over hele landet like til den niende time,

A bylo okolo hodiny šesté. I stala se tma po vší zemi až do hodiny deváté.

og solen blev formørket, og forhenget i templet revnet midtefter.

I zatmělo se slunce, a opona chrámová roztrhla se na poly.

Og Jesus ropte med høi røst og sa: Fader! i dine hender overgir jeg min ånd! Og da han hadde sagt dette, utåndet han.

A zvolav Ježíš hlasem velikým, řekl: Otče, v ruce tvé poroučím ducha svého. A to pověděv, umřel.

Men da høvedsmannen så det som skjedde, gav han Gud æren og sa: Sannelig, denne mann var rettferdig!

A vida centurio, co se stalo, velebil Boha, řka: Jistě člověk tento spravedlivý byl.

Og alt folket som var kommet sammen for å se dette syn, slo sig for sitt bryst og vendte tilbake da de så hvad som skjedde.

A všickni zástupové, přítomní tomu divadlu, hledíce na to, co se dálo, tepouce prsy své, navracovali se.

Men alle hans kjenninger og de kvinner som hadde fulgt ham fra Galilea, stod langt borte og så dette.

Stáli pak všickni známí jeho zdaleka, i ženy, kteréž byly přišly za ním od Galilee, hledíce na to.

Og se, det var en mann ved navn Josef, som var rådsherre, og en god og rettferdig mann -

A aj, muž jménem Jozef, jeden z úřadu, muž dobrý a spravedlivý,

han hadde ikke samtykket i deres råd og gjerning - fra den jødiske by Arimatea, og han ventet på Guds rike;

Kterýž byl nepovolil radě a skutku jejich, z Arimatie města Judského, kterýžto také očekával království Božího,

han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme,

Ten přistoupiv ku Pilátovi, vyprosil tělo Ježíšovo,

og han tok det ned og svøpte det i fint linklæde, og la det i en grav som var hugget i klippen, og som aldri nogen hadde ligget i.

A složiv je s kříže, obvinul v kment a pochoval je v hrobě vytesaném v skále, v kterémž ještě nebyl žádný pochován.

Det var beredelses-dagen, og sabbaten stundet til.

A byl den připravování, a sobota se začínala.

Men nogen kvinner som var kommet med ham fra Galilea, fulgte med, og de så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt.

Šedše pak také za ním ženy, kteréž byly s Ježíšem přišly od Galilee, pohleděly na hrob, a kterak pochováno bylo tělo jeho.

Så vendte de tilbake og tilberedte velluktende urter og salver, og sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud.

Vrátivše se pak, připravily vonné věci a masti, ale v sobotu odpočinuly, podle přikázání.