Luke 24

Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

První pak den po sobotě, velmi ráno vyšedše, přišly k hrobu, nesouce vonné věci, kteréž byly připravily, a některé jiné byly spolu s nimi.

Men de fant stenen veltet fra graven,

I nalezly kámen odvalený od hrobu.

og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

A všedše tam, nenalezly těla Pána Ježíše.

Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

I stalo se, když ony se toho užasly, aj, muži dva postavili se podle nich, v rouše stkvoucím.

og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

Když se pak ony bály, a sklonily tváři své k zemi, řekli k nim: Co hledáte živého s mrtvými?

Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

Neníť ho tuto, ale vstalť jest. Rozpomeňte se, kterak mluvil vám, když ještě v Galilei byl,

at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

Řka: Že Syn člověka musí vydán býti v ruce hříšných lidí, a ukřižován býti, a třetí den z mrtvých vstáti.

Da kom de hans ord i hu.

I rozpomenuly se na slova jeho.

Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

A navrátivše se od hrobu, zvěstovaly to všecko těm jedenácti učedlníkům i jiným všechněm.

Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

Byly pak ženy ty: Maria Magdaléna a Johanna a Maria matka Jakubova, a jiné některé s nimi, kteréž vypravovaly to apoštolům.

og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

Ale oni měli za bláznovství slova jejich, a nevěřili jim.

Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

Tedy Petr vstav, běžel k hrobu, a pohleděv do něho, uzřel prostěradla, ana sama leží. I odšel, divě se sám v sobě, co se to stalo.

Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

A aj, dva z nich šli toho dne do městečka, kteréž bylo vzdálí od Jeruzaléma honů šedesáte, jemuž jméno Emaus.

og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

A rozmlouvali vespolek o těch všech věcech, kteréž se byly staly.

Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

I stalo se, když rozmlouvali a sebe se otazovali, že i Ježíš, přiblíživ se k nim, šel s nimi.

men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

Ale oči jejich držány byly, aby ho nepoznali.

Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

I řekl k nim: Které jsou to věci, o nichž rozjímáte vespolek, jdouce, a proč jste smutní?

Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

A odpověděv jeden, kterémuž jméno Kleofáš, řekl jemu: Ty sám jeden jsi z příchozích do Jeruzaléma, ještos nezvěděl, co se stalo v něm těchto dnů?

Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

Kterýmžto on řekl: I co? Oni pak řekli jemu: O Ježíšovi Nazaretském, kterýž byl muž prorok, mocný v slovu i v skutku, před Bohem i přede vším lidem,

og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

A kterak jej vydali přední kněží a knížata naše na odsouzení k smrti, i ukřižovali jej.

Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

My pak jsme se nadáli, že by on měl vykoupiti lid Izraelský. Ale nyní tomu všemu třetí den jest dnes, jakž se to stalo.

Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

Ale i ženy některé z našich zděsily nás, kteréž ráno byly u hrobu,

og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

A nenalezše těla jeho, přišly, pravíce, že jsou také vidění andělské viděly, kteřížto praví, že by živ byl.

og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

I chodili někteří z našich k hrobu, a nalezli tak, jakž pravily ženy, ale jeho neviděli.

Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

Tedy on řekl k nim: Ó blázni a zpozdilí srdcem k věření všemu tomu, což mluvili Proroci.

Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

Zdaliž nemusil těch věcí trpěti Kristus a tak vjíti v slávu svou?

Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

A počav od Mojžíše a všech Proroků, vykládal jim všecka ta písma, kteráž o něm byla.

Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

A vtom přiblížili se k městečku, do kteréhož šli, a on potrh se, jako by chtěl dále jíti.

Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

Ale oni přinutili ho, řkouce: Zůstaň s námi, nebo se již připozdívá, a den se nachýlil. I všel, aby s nimi zůstal.

Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

I stalo se, když seděl s nimi za stolem, vzav chléb, dobrořečil, a lámaje, podával jim.

da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

I otevříny jsou oči jejich, a poznali ho. On pak zmizel od očí jejich.

Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

I řekli vespolek: Zdaliž srdce naše v nás nehořelo, když mluvil nám na cestě a otvíral nám písma?

Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

A vstavše v tu hodinu, vrátili se do Jeruzaléma, a nalezli shromážděných jedenácte, a ty, kteříž s nimi byli,

Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

Ani praví: Že vstal Pán právě, a ukázal se Šimonovi.

Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

I vypravovali oni také to, co se stalo na cestě, a kterak ho poznali v lámání chleba.

Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

A když oni o tom rozmlouvali, postavil se Ježíš uprostřed nich, a řekl jim: Pokoj vám.

Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

Oni pak zhrozivše se a přestrašeni byvše, domnívali se, že by ducha viděli.

Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

I dí jim: Co se strašíte a myšlení vstupují na srdce vaše?

Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

Vizte ruce mé i nohy mé, žeť v pravdě já jsem. Dotýkejte se a vizte; neboť duch těla a kostí nemá, jako mne vidíte míti.

Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

A pověděv to, ukázal jim ruce i nohy.

Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

Když pak oni ještě nevěřili pro radost, ale divili se, řekl jim: Máte-li tu něco, ješto by se pojedlo?

Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

A oni podali jemu kusu ryby pečené a plástu strdi.

og han tok det og åt for deres øine.

A vzav to, pojedl před nimi,

Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

A řekl jim: Tatoť jsou slova, kteráž jsem mluvil vám, ještě byv s vámi: Že se musí naplniti všecko, což psáno jest v Zákoně Mojžíšově a v Prorocích i v Žalmích o mně.

Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

Tedy otevřel jim mysl, aby rozuměli Písmům.

Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

A řekl jim: Že tak psáno jest a tak musil Kristus trpěti, a třetího dne z mrtvých vstáti,

og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

A aby bylo kázáno ve jménu jeho pokání a odpuštění hříchů mezi všemi národy, počna od Jeruzaléma.

I er vidner om dette.

Vy jste pak svědkové toho.

Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

A aj, já pošli zaslíbení Otce svého na vás. Vy pak čekejte v městě Jeruzalémě, dokudž nebudete oblečeni mocí s výsosti.

Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

I vyvedl je ven až do Betany, a pozdvih rukou svých, dal jim požehnání.

og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

I stalo se, když jim žehnal, bral se od nich, a nesen jest do nebe.

Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

A oni poklonivše se jemu, navrátili se do Jeruzaléma s radostí velikou.

Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.

A byli vždycky v chrámě, chválíce a dobrořečíce Boha. Amen.