Matthew 22

Jésus, prenant la parole, leur parla de nouveau en paraboles, et il dit:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Le royaume des cieux est semblable à un roi qui fit des noces pour son fils.
"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
Il envoya ses serviteurs appeler ceux qui étaient invités aux noces; mais ils ne voulurent pas venir.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Il envoya encore d'autres serviteurs, en disant: Dites aux conviés: Voici, j'ai préparé mon festin; mes boeufs et mes bêtes grasses sont tués, tout est prêt, venez aux noces.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Mais, sans s'inquiéter de l'invitation, ils s'en allèrent, celui-ci à son champ, celui-là à son trafic;
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
et les autres se saisirent des serviteurs, les outragèrent et les tuèrent.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
Le roi fut irrité; il envoya ses troupes, fit périr ces meurtriers, et brûla leur ville.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Alors il dit à ses serviteurs: Les noces sont prêtes; mais les conviés n'en étaient pas dignes.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Allez donc dans les carrefours, et appelez aux noces tous ceux que vous trouverez.
Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Ces serviteurs allèrent dans les chemins, rassemblèrent tous ceux qu'ils trouvèrent, méchants et bons, et la salle des noces fut pleine de convives.
Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Le roi entra pour voir ceux qui étaient à table, et il aperçut là un homme qui n'avait pas revêtu un habit de noces.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Il lui dit: Mon ami, comment es-tu entré ici sans avoir un habit de noces? Cet homme eut la bouche fermée.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Alors le roi dit aux serviteurs: Liez-lui les pieds et les mains, et jetez-le dans les ténèbres du dehors, où il y aura des pleurs et des grincements de dents.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Car il y a beaucoup d'appelés, mais peu d'élus.
Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Alors les pharisiens allèrent se consulter sur les moyens de surprendre Jésus par ses propres paroles.
Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Ils envoyèrent auprès de lui leurs disciples avec les hérodiens, qui dirent: Maître, nous savons que tu es vrai, et que tu enseignes la voie de Dieu selon la vérité, sans t'inquiéter de personne, car tu ne regardes pas à l'apparence des hommes.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Dis-nous donc ce qu'il t'en semble: est-il permis, ou non, de payer le tribut à César?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Jésus, connaissant leur méchanceté, répondit: Pourquoi me tentez-vous, hypocrites?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Montrez-moi la monnaie avec laquelle on paie le tribut. Et ils lui présentèrent un denier.
Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Il leur demanda: De qui sont cette effigie et cette inscription?
Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
De César, lui répondirent-ils. Alors il leur dit: Rendez donc à César ce qui est à César, et à Dieu ce qui est à Dieu.
De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Etonnés de ce qu'ils entendaient, ils le quittèrent, et s'en allèrent.
Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Le même jour, les sadducéens, qui disent qu'il n'y a point de résurrection, vinrent auprès de Jésus, et lui firent cette question:
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Maître, Moïse a dit: Si quelqu'un meurt sans enfants, son frère épousera sa veuve, et suscitera une postérité à son frère.
"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Or, il y avait parmi nous sept frères. Le premier se maria, et mourut; et, comme il n'avait pas d'enfants, il laissa sa femme à son frère.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Il en fut de même du second, puis du troisième, jusqu'au septième.
Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Après eux tous, la femme mourut aussi.
men sidst af alle døde Hustruen.
A la résurrection, duquel des sept sera-t-elle donc la femme? Car tous l'ont eue.
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Jésus leur répondit: Vous êtes dans l'erreur, parce que vous ne comprenez ni les Ecritures, ni la puissance de Dieu.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Car, à la résurrection, les hommes ne prendront point de femmes, ni les femmes de maris, mais ils seront comme les anges de Dieu dans le ciel.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Pour ce qui est de la résurrection des morts, n'avez-vous pas lu ce que Dieu vous a dit:
Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Je suis le Dieu d'Abraham, le Dieu d'Isaac, et le Dieu de Jacob? Dieu n'est pas Dieu des morts, mais des vivants.
Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
La foule, qui écoutait, fut frappée de l'enseignement de Jésus.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Les pharisiens, ayant appris qu'il avait réduit au silence les sadducéens, se rassemblèrent,
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
et l'un d'eux, docteur de la loi, lui fit cette question, pour l'éprouver:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Maître, quel est le plus grand commandement de la loi?
"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
Jésus lui répondit: Tu aimeras le Seigneur, ton Dieu, de tout ton coeur, de toute ton âme, et de toute ta pensée.
Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
C'est le premier et le plus grand commandement.
Dette er det store og første Bud.
Et voici le second, qui lui est semblable: Tu aimeras ton prochain comme toi-même.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
De ces deux commandements dépendent toute la loi et les prophètes.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Comme les pharisiens étaient assemblés, Jésus les interrogea,
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
en disant: Que pensez-vous du Christ? De qui est-il fils? Ils lui répondirent: De David.
"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
Et Jésus leur dit: Comment donc David, animé par l'Esprit, l'appelle-t-il Seigneur, lorsqu'il dit:
Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
Le Seigneur a dit à mon Seigneur: Assieds-toi à ma droite, Jusqu'à ce que je fasse de tes ennemis ton marchepied?
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
Si donc David l'appelle Seigneur, comment est-il son fils?
Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Nul ne put lui répondre un mot. Et, depuis ce jour, personne n'osa plus lui proposer des questions.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.