Job 27

Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit

"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

vivit Deus qui abstulit iudicium meum et Omnipotens qui ad amaritudinem adduxit animam meam

Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

quia donec superest halitus in me et spiritus Dei in naribus meis

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

non loquentur labia mea iniquitatem nec lingua mea meditabitur mendacium

Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

absit a me ut iustos vos esse iudicem donec deficiam non recedam ab innocentia mea

Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

iustificationem meam quam coepi tenere non deseram nec enim reprehendit me cor meum in omni vita mea

Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

sit ut impius inimicus meus et adversarius meus quasi iniquus

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

quae enim spes est hypocritae si avare rapiat et non liberet Deus animam eius

Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

numquid clamorem eius Deus audiet cum venerit super illum angustia

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

aut poterit in Omnipotente delectari et invocare Deum in omni tempore

Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

docebo vos per manum Dei quae Omnipotens habeat nec abscondam

se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

ecce vos omnes nostis et quid sine causa vana loquimini

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

haec est pars hominis impii apud Deum et hereditas violentorum quam ab Omnipotente suscipient

Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

si multiplicati fuerint filii eius in gladio erunt et nepotes eius non saturabuntur pane

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

qui reliqui fuerint ex eo sepelientur in interitu et viduae illius non plorabunt

Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

si conportaverit quasi terram argentum et sicut lutum praeparaverit vestimenta

han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

praeparabit quidem sed iustus vestietur illis et argentum innocens dividet

han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

aedificavit sicut tinea domum suam et sicut custos fecit umbraculum

han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

dives cum dormierit nihil secum auferet aperit oculos suos et nihil inveniet

Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

adprehendit eum quasi aqua inopia nocte opprimet eum tempestas

løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

tollet eum ventus urens et auferet et velut turbo rapiet eum de loco suo

Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

et mittet super eum et non parcet de manu eius fugiens fugiet

man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

stringet super eum manus suas et sibilabit super illum intuens locum eius