Job 15

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

respondens autem Eliphaz Themanites dixit

"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind

numquid sapiens respondebit quasi in ventum loquens et implebit ardore stomachum suum

for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?

arguis verbis eum qui non est aequalis tui et loqueris quod tibi non expedit

Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.

quantum in te est evacuasti timorem et tulisti preces coram Deo

Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.

docuit enim iniquitas tua os tuum et imitaris linguam blasphemantium

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

condemnabit te os tuum et non ego et labia tua respondebunt tibi

Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

numquid primus homo tu natus es et ante colles formatus

Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?

numquid consilium Dei audisti et inferior te erit eius sapientia

Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?

quid nosti quod ignoremus quid intellegis quod nesciamus

Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!

et senes et antiqui sunt in nobis multo vetustiores quam patres tui

Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?

numquid grande est ut consoletur te Deus sed verba tua prava hoc prohibent

Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?

quid te elevat cor tuum et quasi magna cogitans adtonitos habes oculos

Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

quid tumet contra Deum spiritus tuus ut proferas de ore huiuscemodi sermones

Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

quid est homo ut inmaculatus sit et ut iustus appareat natus de muliere

End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,

ecce inter sanctos eius nemo inmutabilis et caeli non sunt mundi in conspectu eius

hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!

quanto magis abominabilis et inutilis homo qui bibit quasi aquas iniquitatem

Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,

ostendam tibi audi me quod vidi narrabo tibi

hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,

sapientes confitentur et non abscondunt patres suos

dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:

quibus solis data est terra et non transibit alienus per eos

Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;

cunctis diebus suis impius superbit et numerus annorum incertus est tyrannidis eius

Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;

sonitus terroris semper in auribus illius et cum pax sit ille insidias suspicatur

han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,

non credit quod reverti possit de tenebris circumspectans undique gladium

udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;

cum se moverit ad quaerendum panem novit quod paratus sit in manu eius tenebrarum dies

Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.

terrebit eum tribulatio et angustia vallabit eum sicut regem qui praeparatur ad proelium

Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,

tetendit enim adversus Deum manum suam et contra Omnipotentem roboratus est

stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.

cucurrit adversus eum erecto collo et pingui cervice armatus est

Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.

operuit faciem eius crassitudo et de lateribus eius arvina dependet

tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.

habitavit in civitatibus desolatis et in domibus desertis quae in tumulos sunt redactae

Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

non ditabitur nec perseverabit substantia eius nec mittet in terra radicem suam

han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.

non recedet de tenebris ramos eius arefaciet flamma et auferetur spiritu oris sui

Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!

non credat frustra errore deceptus quod aliquo pretio redimendus sit

I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;

antequam dies eius impleantur peribit et manus eius arescet

han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.

laedetur quasi vinea in primo flore botrus eius et quasi oliva proiciens florem suum

Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

congregatio enim hypocritae sterilis et ignis devorabit tabernacula eorum qui munera libenter accipiunt

svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!

concepit dolorem et peperit iniquitatem et uterus eius praeparat dolos