Job 16

Så tog Job til Orde og svarede:

respondens autem Iob dixit

"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

audivi frequenter talia consolatores onerosi omnes vos estis

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

numquid habebunt finem verba ventosa aut aliquid tibi molestum est si loquaris

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

poteram et ego similia vestri loqui atque utinam esset anima vestra pro anima mea

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

consolarer et ego vos sermonibus et moverem caput meum super vos roborarem vos ore meo et moverem labia quasi parcens vobis

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

sed quid agam si locutus fuero non quiescet dolor meus et si tacuero non recedet a me

Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

nunc autem oppressit me dolor meus et in nihili redacti sunt omnes artus mei

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

rugae meae testimonium dicunt contra me et suscitatur falsiloquus adversus faciem meam contradicens mihi

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

collegit furorem suum in me et comminans mihi infremuit contra me dentibus suis hostis meus terribilibus oculis me intuitus est

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

aperuerunt super me ora sua exprobrantes percusserunt maxillam meam satiati sunt poenis meis

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

conclusit me Deus apud iniquum et manibus impiorum me tradidit

Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

ego ille quondam opulentus repente contritus sum tenuit cervicem meam confregit me et posuit sibi quasi in signum

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

circumdedit me lanceis suis convulneravit lumbos meos non pepercit et effudit in terra viscera mea

Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

concidit me vulnere super vulnus inruit in me quasi gigans

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

saccum consui super cutem meam et operui cinere cornu meum

mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

facies mea intumuit a fletu et palpebrae meae caligaverunt

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

haec passus sum absque iniquitate manus meae cum haberem mundas ad Deum preces

Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

terra ne operias sanguinem meum neque inveniat locum in te latendi clamor meus

Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

ecce enim in caelo testis meus et conscius meus in excelsis

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

verbosi mei amici mei ad Deum stillat oculus meus

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

atque utinam sic iudicaretur vir cum Deo quomodo iudicatur filius hominis cum collega suo

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

ecce enim breves anni transeunt et semitam per quam non revertar ambulo