Psalms 18

(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!

Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.

HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!

Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.

Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.

Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.

i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig.

Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.

Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.

Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.

båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.

han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.

Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.

HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.

Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.

Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.

Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.

frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.

På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.

Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.

HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.

thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.

hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.

Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.

HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.

Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.

du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,

De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.

Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.

Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.

Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.

Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.

den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?

gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,

oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,

Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.

du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.

Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.

slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.

Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.

du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.

De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.

Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.

Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.

hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.

Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.

HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.

den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,

og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,

HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.

du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn. Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.