Matthew 22

Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:

"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.

Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.

Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!

Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;

og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.

Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.

Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;

Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!

Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.

Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.

Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.

Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.

Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

For mange er kalt, men få er utvalgt.

Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.

Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;

Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?

Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.

Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?

De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.

Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.

Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.

Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.

men sidst af alle døde Hustruen.

Men sist av alle døde kvinnen.

Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.

Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.

Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.

Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.

Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.

Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;

Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:

"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

Mester! hvilket bud er det største i loven?

Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.

Dette er det store og første Bud.

Dette er det største og første bud.

Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.

Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

På disse to bud hviler hele loven og profetene.

Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:

"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.

Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:

Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!

Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?

Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.