Psalms 18

(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!

Pou chèf sanba yo. Se chante sa a David, sèvitè Seyè a, te chante pou Bondye lè Bondye te delivre l' anba Sayil ansanm ak tout lòt lènmi l' yo.

HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

Ala renmen mwen renmen ou, Seyè! Se ou menm ki tout fòs mwen.

Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

Se ou menm ki twou wòch kote m' kache a. Se ou menm ki sèvi m' ranpa. Se ou menm ki delivre m'. Ou se Bondye mwen, se ou menm ki pwoteje m'. Se nan ou mwen mete tout konfyans mwen. Se ou ki tout defans mwen. Se fòs ou k'ap sove m'. Se anba zèl ou mwen jwenn kote pou m' kache.

Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

Mwen rele Seyè a: Li delivre m' anba lènmi m' yo. Lwanj pou Seyè a!

Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

Lanmò te fin vlope m'. Mwen te pè lè m' wè tout malè sa yo tonbe sou mwen.

i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

Privye lanmò te tonbe sou mwen yon sèl kou. Kote m' vire, mwen wè lanmò devan m'.

Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

Nan mizè mwen te ye a, mwen rele nan pye Seyè a. Mwen mande Bondye m' lan sekou. Kote l' chita lakay li a, li tande vwa mwen, rèl mwen rive jouk nan zòrèy li.

Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

Lè sa a, latè pran tranble, li souke. Mòn yo pran tranble jouk nan rasin yo. Yon sèl frison pran yo, paske Bondye te ankòlè!

Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

Lafimen t'ap soti nan twou nen li. Yon gwo flanm dife ak moso chabon tou limen t'ap soti nan bouch li.

båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

Li bese syèl la, li desann avè yon gwo nwaj nwa anba pye li.

han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

Li moute sou do yon zanj cheriben, li t'ap vole. Yon kouran van t'ap pouse l' ale.

Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

Li te kache kò l' nan fènwa. Yon gwo nwaj pwès, plen dlo, te vlope l' toupatou.

HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

Anpil lagrèl ak anpil chabon dife t'ap soti nan gwo limyè ki t'ap klere devan l' lan.

Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

Seyè a pran gwonde nan syèl la. Bondye ki anwo nan syèl la fè tout moun tande vwa li.

Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

Li voye flèch li yo, li gaye tout lènmi m' yo. Li fè yo tout kouri ak kout zèklè.

Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

Lè ou ankòlè, Seyè, van yo soti ak fòs nan twou nen ou. Lè konsa moun wè fon lanmè a, fondasyon tè a parèt aklè.

frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

Seyè a rete nan syèl la, li lonje men l', li pran m'. Li rale m' soti nan gwo dlo yo kote m' te ye a.

På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

Li delivre m' anba gwo lènmi m' yo, anba tout moun sa yo ki te rayi m' epi ki te pi fò pase m'.

Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

Lè m' te nan tray, yo pwofite atake m'. Men, Seyè a te soutni m'.

HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

Li wete m' nan move pa a. Li delivre m' paske li renmen mwen.

thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

Seyè a ban m' rekonpans mwen, paske li wè m' mache dwat devan li. Li ban m' benediksyon, paske li wè mwen inonsan.

hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

Mwen te obeyi lalwa Seyè a, mwen pa vire do bay Bondye m' lan pou m' fè sa ki mal.

Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

Mwen fè tou sa ki nan lalwa li, mwen pa janm dezobeyi kòmandman li yo.

HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

Li konnen mwen pa antò. Mwen kenbe kò m' pou m' pa fè sa ki mal.

Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

Se konsa li ban m' rekonpans mwen, paske mwen mache dwat devan li, paske li wè mwen inonsan.

du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

Ou menm, Seyè, ou kenbe pawòl ou ak moun ki kenbe pawòl yo. Ou bon ak moun ki bon.

De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

Ou pa fè ipokrit ak moun ki pa fè ipokrit avè ou, men ou malen ak moun ki malen.

Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

Ou delivre moun ki soumèt devan ou, men ou desann moun ki konprann yo pa kanmarad pesonn.

Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

Seyè, ou se limyè mwen, ou se Bondye mwen. Se ou ki wete m' nan fènwa kote m' te ye a.

Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

Avè ou, mwen fonse sou bann lènmi m' yo ki ame jouk nan dan. Avèk ou, mwen eskalade miray ki sèvi yo defans.

Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

Bondye oo! Tou sa ou fè bon nèt ale. Ou toujou kenbe pawòl ou. Ou pwoteje tout moun ki chache pwoteksyon anba zèl ou.

den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

Ki moun ki Bondye si se pa Seyè a? Ki moun ki pran defans nou si se pa Bondye nou an?

gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

Se Bondye ki ban m' fòs, li fè m' mennen yon vi san repwòch.

oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

Li asire pye m' tankou pye kabrit. Li fè m' mache sou mòn yo, san m' pa tonbe.

Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

Li moutre m' jan pou m' goumen. Li ban m' fòs pou m' sèvi ak pi gwo banza ki genyen.

du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

Se ou menm, Seyè, ki pwoteje m'. Se ou ki delivre m'. Si m' kapab leve kanpe, se paske ou renmen m'. Pouvwa ou pa kite m' tonbe.

Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

Ou pa kite yo bare wout mwen. Mwen pa janm pèdi pye.

slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

Mwen kouri dèyè lènmi m' yo, mwen jwenn yo. Mwen pa tounen jouk tan mwen pa fin kraze yo nèt.

Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

Mwen jete yo atè, yo pa ka leve. Yo tonbe, mwen mete pye m' sou kou yo.

du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

Ou ban m' kont fòs pou batay la. Ou fè lènmi m' yo mande m' padon.

De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

Ou fè lènmi m' yo kouri devan m'. Mwen disparèt tout moun ki rayi m' yo.

Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

Y'ap rele, y'ap mande sekou. Men, pa gen moun ki ka delivre yo! Y'ap rele Seyè a, men li pa reponn yo.

Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

Mwen kraze yo, yo tout tounen pousyè van pote yo ale. Mwen mache sou yo tankou sou labou nan lari.

hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

Ou delivre m' anba pèp rebèl sa a. Ou mete m' chèf pou m' gouvènen sou tout nasyon yo. Pèp mwen pa t' janm konnen, se yo menm k'ap sèvi m'.

Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

Moun lòt peyi yo ap flate m'. Kou yo tande vwa m', yo obeyi:

HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

Yo pèdi tout kouraj yo. Yo soti kote yo te kache a, y'ap tranble kou fèy bwa.

den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

Viv Seyè a! Lwanj pou moun ki pran defans mwen an! Se Bondye ki delivre mwen! Ann fè konnen jan li gen pouvwa!

og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

Se Bondye ki pran revanj mwen. Se li ki mete pèp yo anba pye mwen.

HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

Li sove m' anba lènmi m' yo. Li wete m' anba men moun ki t'ap konbat mwen yo. Ou delivre m' anba ansasen yo.

du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

Se poutèt sa, Seyè, m'a fè moun lòt nasyon yo konnen ki moun ou ye. M'a chante pou fè lwanj ou. Bondye delivre wa li a anpil fwa. Li moutre jan li pa janm sispann renmen David, moun li te chwazi a, ansanm ak pitit pitit li yo pou tout tan.