Matthew 22

Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

Isus im ponovno prozbori u prispodobama:

"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

"Kraljevstvo je nebesko kao kad neki kralj pripravi svadbu sinu svomu.

Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

Posla sluge da pozovu uzvanike na svadbu. No oni ne htjedoše doći.

Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

Opet posla druge sluge govoreći: 'Recite uzvanicima: Evo, objed sam ugotovio. Junci su moji i tovljenici poklani i sve pripravljeno. Dođite na svadbu!'"

Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

"Ali oni ne mareći odoše - jedan na svoju njivu, drugi za svojom trgovinom.

og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

Ostali uhvate njegove sluge, zlostave ih i ubiju.

Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

Nato se kralj razgnjevi, posla svoju vojsku i pogubi one ubojice, a grad im spali."

Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

"Tada kaže slugama: 'Svadba je, evo, pripravljena ali uzvanici ne bijahu dostojni.

Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

Pođite stoga na raskršća i koga god nađete, pozovite na svadbu!'"

Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

"Sluge iziđoše na putove i sabraše sve koje nađoše - i zle i dobre. I svadbena se dvorana napuni gostiju.

Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

Kad kralj uđe pogledati goste, spazi ondje čovjeka koji ne bijaše odjeven u svadbeno ruho.

Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

Kaže mu: 'Prijatelju, kako si ovamo ušao bez svadbenoga ruha?' A on zanijemi.

Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

Tada kralj reče poslužiteljima: 'Svežite mu ruke i noge i bacite ga van u tamu, gdje će biti plač i škrgut zubi.'

Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

Doista, mnogo je zvanih, malo izabranih."

Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Tada farizeji odoše i održaše vijeće kako da Isusa uhvate u riječi.

Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

Pošalju k njemu svoje učenike s herodovcima da ga upitaju: "Učitelju! Znamo da si istinit te po istini putu Božjem učiš i ne mariš tko je tko jer nisi pristran.

Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

Reci nam, dakle, što ti se čini: je li dopušteno dati porez caru ili nije?"

Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

Znajući njihovu opakost, reče Isus: "Zašto me iskušavate, licemjeri?

Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

Pokažite mi porezni novac!" Pružiše mu denar.

Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

On ih upita: "Čija je ovo slika i natpis?"

De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

Odgovore: "Carev." Kaže im: "Podajte dakle caru carevo, a Bogu Božje."

Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Čuvši to, zadive se pa ga ostave i odu.

Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

Toga dana pristupiše k njemu saduceji, koji vele da nema uskrsnuća, i upitaše ga:

"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

"Učitelju, Mojsije reče: Umre li tko bez djece, neka se njegov brat oženi njegovom ženom te podigne porod bratu svomu.

Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

Bijaše tako u nas sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez poroda ostavivši ženu svom bratu.

Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

Tako i drugi i treći, sve do sedmoga.

men sidst af alle døde Hustruen.

A nakon svih umrije i žena.

Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

Kojemu će dakle od te sedmorice biti žena o uskrsnuću? Jer sva su je sedmorica imala."

Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

Odgovori im Isus: "U zabludi ste jer ne razumijete Pisama ni sile Božje.

Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

Ta u uskrsnuću niti se žene niti udavaju, nego su kao anđeli na nebu.

Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

A što se tiče uskrsnuća mrtvih, zar niste čitali što vam reče Bog:

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

Ja sam Bog Abrahamov, Bog Izakov i Bog Jakovljev? Nije on Bog mrtvih, nego živih!"

Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

Čuvši to, mnoštvo osta zaneseno njegovim naukom.

Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

A kad su farizeji čuli kako ušutka saduceje, okupiše se,

Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

a jedan od njih, zakonoznanac, da ga iskuša, upita:

"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

"Učitelju, koja ja zapovijed najveća u Zakonu?"

Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

A on mu reče: "Ljubi Gospodina Boga svojega svim srcem svojim, i svom dušom svojom, i svim umom svojim.

Dette er det store og første Bud.

To je najveća i prva zapovijed.

Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

Druga, ovoj slična: Ljubi svoga bližnjega kao sebe samoga.

Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

O tim dvjema zapovijedima visi sav Zakon i Proroci."

Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

Kad se farizeji skupiše, upita ih Isus:

"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

"Što mislite o Kristu? Čiji je on sin?" Kažu mu: "Davidov."

Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

A on će njima: "Kako ga onda David u Duhu naziva Gospodinom, kad veli:

Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim?'

Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

Ako ga dakle David naziva Gospodinom, kako mu je sin?"

Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

I nitko mu nije mogao odgovoriti ni riječi, niti se od toga dana tko usudio upitati ga bilo što.