Matthew 22

Isus im ponovno prozbori u prispodobama:

Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

"Kraljevstvo je nebesko kao kad neki kralj pripravi svadbu sinu svomu.

"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

Posla sluge da pozovu uzvanike na svadbu. No oni ne htjedoše doći.

Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

Opet posla druge sluge govoreći: 'Recite uzvanicima: Evo, objed sam ugotovio. Junci su moji i tovljenici poklani i sve pripravljeno. Dođite na svadbu!'"

Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

"Ali oni ne mareći odoše - jedan na svoju njivu, drugi za svojom trgovinom.

Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

Ostali uhvate njegove sluge, zlostave ih i ubiju.

og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

Nato se kralj razgnjevi, posla svoju vojsku i pogubi one ubojice, a grad im spali."

Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

"Tada kaže slugama: 'Svadba je, evo, pripravljena ali uzvanici ne bijahu dostojni.

Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

Pođite stoga na raskršća i koga god nađete, pozovite na svadbu!'"

Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

"Sluge iziđoše na putove i sabraše sve koje nađoše - i zle i dobre. I svadbena se dvorana napuni gostiju.

Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

Kad kralj uđe pogledati goste, spazi ondje čovjeka koji ne bijaše odjeven u svadbeno ruho.

Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

Kaže mu: 'Prijatelju, kako si ovamo ušao bez svadbenoga ruha?' A on zanijemi.

Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

Tada kralj reče poslužiteljima: 'Svežite mu ruke i noge i bacite ga van u tamu, gdje će biti plač i škrgut zubi.'

Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

Doista, mnogo je zvanih, malo izabranih."

Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

Tada farizeji odoše i održaše vijeće kako da Isusa uhvate u riječi.

Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

Pošalju k njemu svoje učenike s herodovcima da ga upitaju: "Učitelju! Znamo da si istinit te po istini putu Božjem učiš i ne mariš tko je tko jer nisi pristran.

Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

Reci nam, dakle, što ti se čini: je li dopušteno dati porez caru ili nije?"

Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

Znajući njihovu opakost, reče Isus: "Zašto me iskušavate, licemjeri?

Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

Pokažite mi porezni novac!" Pružiše mu denar.

Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

On ih upita: "Čija je ovo slika i natpis?"

Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

Odgovore: "Carev." Kaže im: "Podajte dakle caru carevo, a Bogu Božje."

De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

Čuvši to, zadive se pa ga ostave i odu.

Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Toga dana pristupiše k njemu saduceji, koji vele da nema uskrsnuća, i upitaše ga:

Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

"Učitelju, Mojsije reče: Umre li tko bez djece, neka se njegov brat oženi njegovom ženom te podigne porod bratu svomu.

"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

Bijaše tako u nas sedmero braće. Prvi se oženi i umrije bez poroda ostavivši ženu svom bratu.

Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

Tako i drugi i treći, sve do sedmoga.

Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

A nakon svih umrije i žena.

men sidst af alle døde Hustruen.

Kojemu će dakle od te sedmorice biti žena o uskrsnuću? Jer sva su je sedmorica imala."

Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

Odgovori im Isus: "U zabludi ste jer ne razumijete Pisama ni sile Božje.

Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

Ta u uskrsnuću niti se žene niti udavaju, nego su kao anđeli na nebu.

Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

A što se tiče uskrsnuća mrtvih, zar niste čitali što vam reče Bog:

Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

Ja sam Bog Abrahamov, Bog Izakov i Bog Jakovljev? Nije on Bog mrtvih, nego živih!"

Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

Čuvši to, mnoštvo osta zaneseno njegovim naukom.

Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

A kad su farizeji čuli kako ušutka saduceje, okupiše se,

Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

a jedan od njih, zakonoznanac, da ga iskuša, upita:

Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

"Učitelju, koja ja zapovijed najveća u Zakonu?"

"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

A on mu reče: "Ljubi Gospodina Boga svojega svim srcem svojim, i svom dušom svojom, i svim umom svojim.

Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

To je najveća i prva zapovijed.

Dette er det store og første Bud.

Druga, ovoj slična: Ljubi svoga bližnjega kao sebe samoga.

Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

O tim dvjema zapovijedima visi sav Zakon i Proroci."

Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

Kad se farizeji skupiše, upita ih Isus:

Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

"Što mislite o Kristu? Čiji je on sin?" Kažu mu: "Davidov."

"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

A on će njima: "Kako ga onda David u Duhu naziva Gospodinom, kad veli:

Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

Reče Gospod Gospodinu mojemu: 'Sjedi mi zdesna dok ne položim neprijatelje tvoje za podnožje nogama tvojim?'

Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

Ako ga dakle David naziva Gospodinom, kako mu je sin?"

Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

I nitko mu nije mogao odgovoriti ni riječi, niti se od toga dana tko usudio upitati ga bilo što.

Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.