Psalms 69

infixus sum in limo profundi et non possum consistere veni in profundum aquarum et flumen operuit me

(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

laboravi clamans exasperatum est guttur meum defecerunt oculi mei expectantes Deum meum

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

multiplicati sunt super capillos capitis mei qui oderunt me gratis confortati sunt qui persequebantur me inimici mei iniuste quae non rapueram tunc reddebam

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

Deus tu scis stultitiam meam et peccata mea a te non sunt abscondita

flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

non confundantur in me qui expectant te Domine Deus exercituum non confundantur in me qui quaerunt te Deus Israhel

Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

quia propter te portavi obprobrium operuit confusio faciem meam

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

alienus factus sum fratribus meis et peregrinus filiis matris meae

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

quia zelus domus tuae comedit me et obprobrium exprobrantium tibi cecidit super me

fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

et flevi in ieiunio animam meam et factum est in obprobria mihi

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

et posui vestimentum meum saccum et factus sum eis in parabulam

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

contra me loquebantur qui sedebant in porta et cantabant bibentes vinum

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

mea autem oratio ad te Domine tempus reconciliationis est Deus in multitudine misericordiae tuae exaudi me in veritate salutaris tui

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

erue me de luto ut non infigar libera me ab his qui oderunt me et de profundis aquis

Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

ne operiat me fluvius aquae et ne absorbeat me profundum et non coronet super me puteus os suum

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

exaudi me Domine quoniam bona est misericordia tua secundum multitudinem miserationum tuarum respice ad me

lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

et ne abscondas faciem tuam a servo tuo quoniam tribulor cito exaudi me

Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

accede ad animam meam redime eam propter inimicos meos libera me

dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

tu scis obprobrium meum et confusionem meam et ignominiam meam

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

coram te sunt omnes hostes mei obprobrio contritum est cor meum et desperatus sum et expectavi qui contristaretur et non fuit et qui consolaretur et non inveni

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

et dederunt in esca mea fel et in siti mea potaverunt me aceto

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

sit mensa eorum coram eis in laqueum et in retributiones ad corruendum

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

contenebrentur oculi eorum ne videant et dorsum eorum semper incurva

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

effunde super eos indignationem tuam et ira furoris tui conprehendat eos

lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

fiat commoratio eorum deserta in tabernaculis eorum non sit qui habitet

Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

quoniam quem tu percussisti persecuti sunt et ut adfligerent vulneratos tuos narrabant

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

da iniquitatem super iniquitatem eorum et non veniant in iustitia tua

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

deleantur de libro viventium et cum iustis non scribantur

Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

ego autem pauper et dolens salus tua Deus suscipiet me

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

laudabo nomen Dei in cantico et magnificabo eum in confessione

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

et placebit Domino super vitulum novellum cornua efferentem et ungulas

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

videntes mansueti laetabuntur qui quaeritis Deum vivet anima vestra

det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

quoniam exaudivit pauperes Dominus et vinctos suos non dispexit

Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

laudent eum caeli et terra maria et omne quod movetur in eis

Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

quia Deus salvabit Sion et aedificabit civitates Iuda et habitabunt ibi et possidebunt eam

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

et semen servorum eius possidebit eam et qui diligunt nomen eius habitabunt in ea

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

victori David ad recordandum Deus ut liberes me Domine ut auxilieris mihi festina

hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.