Job 36

Og Elihu blev ved og sa:

Elihu nastavi i reče:

Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.

"Strpi se malo, pa ću te poučit', jer još nisam sve rekao za Boga.

Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.

Izdaleka ću svoje iznijet' znanje da Stvoritelja svojega opravdam.

For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.

Zaista, za laž ne znaju mi riječi, uza te je čovjek znanjem savršen.

Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.

Gle, Bog je silan, ali ne prezire, silan je snagom razuma svojega.

Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.

Opakome on živjeti ne daje, nevoljnicima pravicu pribavlja.

Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.

S pravednika on očiju ne skida, na prijestolje ih diže uz kraljeve da bi dovijeka bili uzvišeni.

Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,

Ako su negvam' oni okovani i užetima nevolje sputani,

så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,

djela njihova on im napominje, kazuje im grijeh njine oholosti.

og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.

Tad im otvara uho k opomeni i poziva ih da se zla okane.

Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.

Poslušaju li te mu se pokore, dani im završavaju u sreći, u užicima godine njihove.

Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.

Ne slušaju li, od koplja umiru, zaglave, sami ne znajući kako.

Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.

A srca opaka mržnju njeguju, ne ištu pomoć kad ih on okuje;

De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.

u cvatu svoga dječaštva umiru i venu poput hramskih milosnika.

Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.

Nevoljnog on bijedom njegovom spasava i u nesreći otvara mu oči:

Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.

izbavit će te iz ždrijela tjeskobe k prostranstvima bezgraničnim izvesti, k prepunu stolu mesa pretiloga.

Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.

Ako sudio nisi opakima, ako si pravo krnjio siroti,

La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!

nek' te obilje odsad ne zavede i nek' te dar prebogat ne iskvari.

Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?

Nek' ti je gavan k'o čovjek bez zlata, a čovjek jake ruke poput slaba.

Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!

Ne goni one koji su ti tuđi da rodbinu na njino mjesto staviš.

Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.

Pazi se da u nepravdu ne skreneš, jer zbog nje snađe tebe iskušenje.

Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?

Gle, uzvišen je Bog u svojoj snazi! Zar učitelja ima poput njega?

Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?

Tko je njemu put njegov odredio? Tko će mu reći: 'Radio si krivo'?

Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!

Spomeni se veličati mu djelo što ga pjesmama ljudi opjevaše.

All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.

S udivljenjem svijet čitav ga promatra, divi se čovjek, pa ma izdaleka.

Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;

Veći je Bog no što pojmit' možemo, nedokučiv je broj ljeta njegovih!

han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;

U visini on skuplja kapi vode te dažd u paru i maglu pretvara.

fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.

Pljuskovi tada pljušte iz oblaka, po mnoštvu ljudskom dažde obilato.

Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?

Tko li će shvatit' širenje oblaka, tutnjavu strašnu njegovih šatora?

Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.

Gle, on nad sobom razastire svjetlost i dno morsko on vodama pokriva.

For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.

Pomoću njih on podiže narode, u izobilju hranom ih dariva.

Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.

On munju drži objema rukama i kazuje joj kamo će zgoditi.

Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.

Glasom gromovnim sebe navješćuje, stiže s gnjevom da zgromi opačinu.