Job 37

Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.

Da, od toga i moje srce drhti i s mjesta svoga iskočiti hoće.

Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!

Čujte, čujte gromor glasa njegova, tutnjavu što mu iz usta izlazi.

Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.

Gle, munja lijeće preko cijelog neba - i sijevne blijesak s kraja na kraj zemlje -

Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.

iza nje silan jedan glas se ori: to On gromori glasom veličajnim. Munje mu lete, nitko ih ne priječi, tek što mu je glas jednom odjeknuo.

Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.

Da, Bog gromori glasom veličajnim, djela velebna, neshvatljiva stvara.

Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.

Kad snijegu kaže: 'Zasniježi po zemlji!' i pljuskovima: 'Zapljuštite silno!'

Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.

svakom čovjeku zapečati ruke da svi njegovo upoznaju djelo.

Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.

U brlog se tad zvijeri sve uvuku i na svojem se šćućure ležaju.

Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.

S južne se strane podiže oluja, a studen vjetri sjeverni donose.

Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.

Već led od daha Božjega nastaje i vodena se kruti površina.

Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,

I opet vodom puni on oblake, i sijevat' stanu oblaci munjama;

og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;

kruže posvuda po volji njegovoj, što im naloži, to će izvršiti na licu cijelog kruga zemaljskoga.

enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.

Šalje ih - ili da kazni narode, ili da ih milosrđem obdari.

Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!

Poslušaj ovo, Jobe, umiri se i promotri djela Božja čudesna.

Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?

Znaš li kako Bog njima zapovijeda, kako munju iz oblaka svog pušta?

Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,

Znaš li o čem vise gore oblaci? Čudesna to su znanja savršenog.

du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?

Kako ti gore od žege haljine u južnom vjetru kad zemlja obamre?

Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?

Zar si nebesa s njim ti razapeo, čvrsta poput ogledala livenog?

Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.

DÓe naputi me što da mu kažemo: zbog tmine se ne snalazimo više.

Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?

Zar ćeš mu reći: 'Hoću govoriti'? Ili na propast vlastitu pristati?

Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.

Tko, dakle, može u svjetlost gledati na nebesima što se sja blistavo kada oblake rastjeraju vjetri?

Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.

Sa sjevera k'o zlato je bljesnulo: veličanstvom strašnim Bog se odjenu!

Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.

Da, Svesilnog doseći ne možemo, neizmjeran je u moći i sudu, velik u pravdi, nikog on ne tlači.

Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.

Zato ljudi svi neka ga se boje! Na mudrost oholu on i ne gleda!"