Proverbs 29

L’uomo che, essendo spesso ripreso, irrigidisce il collo, sarà di subito fiaccato, senza rimedio.
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Quando i giusti son numerosi, il popolo si rallegra: ma quando domina l’empio, il popolo geme.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
L’uomo che ama la sapienza, rallegra suo padre; ma chi frequenta le meretrici dissipa i suoi beni.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Il re, con la giustizia, rende stabile il paese; ma chi pensa solo a imporre tasse, lo rovina.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
L’uomo che lusinga il prossimo, gli tende una rete davanti ai piedi.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Nella trasgressione del malvagio v’è un’insidia; ma il giusto canta e si rallegra.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Il giusto prende conoscenza della causa de’ miseri, ma l’empio non ha intendimento né conoscenza.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
I beffardi soffian nel fuoco delle discordie cittadine, ma i savi calmano le ire.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Se un savio viene a contesa con uno stolto, quello va in collera e ride, e non c’è da intendersi.
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Gli uomini di sangue odiano chi è integro, ma gli uomini retti ne proteggono la vita.
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Lo stolto dà sfogo a tutta la sua ira, ma il savio rattiene la propria.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Quando il sovrano dà retta alle parole menzognere, tutti i suoi ministri sono empi.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Il povero e l’oppressore s’incontrano; l’Eterno illumina gli occhi d’ambedue.
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Il re che fa ragione ai miseri secondo verità, avrà il trono stabilito in perpetuo.
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
La verga e la riprensione dànno sapienza; ma il fanciullo lasciato a sé stesso, fa vergogna a sua madre.
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Quando abbondano gli empi, abbondano le trasgressioni; ma i giusti ne vedranno la ruina.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Correggi il tuo figliuolo; egli ti darà conforto, e procurerà delizie all’anima tua.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Quando non c’è visioni, il popolo è senza freno; ma beato colui che osserva la legge!
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Uno schiavo non si corregge a parole; anche se comprende, non ubbidisce.
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Hai tu visto un uomo precipitoso nel suo parlare? C’è più da sperare da uno stolto che da lui.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Se uno alleva delicatamente da fanciullo il suo servo, questo finirà per voler essere figliuolo.
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
L’uomo iracondo fa nascere contese, e l’uomo collerico abbonda in trasgressioni.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
L’orgoglio abbassa l’uomo, ma chi è umile di spirito ottiene gloria.
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Chi fa società col ladro odia l’anima sua; egli ode la esecrazione e non dice nulla.
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
La paura degli uomini costituisce un laccio, ma chi confida nell’Eterno è al sicuro.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Molti cercano il favore del principe, ma l’Eterno fa giustizia ad ognuno.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
L’uomo iniquo è un abominio per i giusti, e colui che cammina rettamente è un abominio per gli empi.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.