Proverbs 28

L’empio fugge senza che alcuno lo perseguiti, ma il giusto se ne sta sicuro come un leone.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Per i suoi misfatti i capi d’un paese son numerosi, ma, con un uomo intelligente e pratico delle cose, l’ordine dura.
Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
Un povero che opprime i miseri è come una pioggia che devasta e non dà pane.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
Quelli che abbandonano la legge, lodano gli empi; ma quelli che l’osservano, fan loro la guerra.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
Gli uomini dati al male non comprendono ciò ch’è giusto, ma quelli che cercano l’Eterno comprendono ogni cosa.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Meglio il povero che cammina nella sua integrità, del perverso che cammina nella doppiezza, ed è ricco.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Chi osserva la legge è un figliuolo intelligente, ma il compagno dei ghiottoni fa vergogna a suo padre.
Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Chi accresce i suoi beni con gl’interessi e l’usura, li aduna per colui che ha pietà dei poveri.
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Se uno volge altrove gli orecchi per non udire la legge, la sua stessa preghiera è un abominio.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Chi induce i giusti a battere una mala via cadrà egli stesso nella fossa che ha scavata; ma gli uomini integri erediteranno il bene.
Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Il ricco si reputa savio, ma il povero ch’è intelligente, lo scruta.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
Quando i giusti trionfano, la gloria è grande; ma, quando gli empi s’innalzano, la gente si nasconde.
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Chi copre le sue trasgressioni non prospererà, ma chi le confessa e le abbandona otterrà misericordia.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
Beato l’uomo ch’è sempre timoroso! ma chi indura il suo cuore cadrà nella sfortuna.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Un empio che domina un popolo povero, è un leone ruggente, un orso affamato.
En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
Il principe senza prudenza fa molte estorsioni, ma chi odia il lucro disonesto prolunga i suoi giorni.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
L’uomo su cui pesa un omicidio, fuggirà fino alla fossa; nessuno lo fermi!
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Chi cammina integramente sarà salvato, ma il perverso che batte doppie vie, cadrà a un tratto.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
Chi lavora la sua terra avrà abbondanza di pane; ma chi va dietro ai fannulloni avrà abbondanza di miseria.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
L’uomo fedele sarà colmato di benedizioni, ma chi ha fretta d’arricchire non rimarrà impunito.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
Aver de’ riguardi personali non è bene; per un pezzo di pane l’uomo talvolta diventa trasgressore.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
L’uomo invidioso ha fretta d’arricchire, e non sa che gli piomberà addosso la miseria.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Chi riprende qualcuno gli sarà alla fine più accetto di chi lo lusinga con le sue parole.
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Chi ruba a suo padre e a sua madre e dice: "Non è un delitto!", è compagno del dissipatore.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Chi ha l’animo avido fa nascere contese, ma chi confida nell’Eterno sarà saziato.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Chi confida nel proprio cuore è uno stolto, ma chi cammina saviamente scamperà.
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Chi dona al povero non sarà mai nel bisogno, ma colui che chiude gli occhi, sarà coperto di maledizioni.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Quando gli empi s’innalzano, la gente si nasconde; ma quando periscono, si moltiplicano i giusti.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.