Job 36

Og videre sagde Elihu:

addens quoque Heliu haec locutus est

Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

sustine me paululum et indicabo tibi adhuc enim habeo quod pro Deo loquar

Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

repetam scientiam meam a principio et operatorem meum probabo iustum

thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

vere enim absque mendacio sermones mei et perfecta scientia probabitur tibi

Se, Gud forkaster det stive Sind,

Deus potentes non abicit cum et ipse sit potens

den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,

sed non salvat impios et iudicium pauperibus tribuit

fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.

non aufert a iusto oculos suos et reges in solio conlocat in perpetuum et illi eriguntur

Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,

et si fuerint in catenis et vinciantur funibus paupertatis

så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

indicabit eis opera eorum et scelera eorum quia violenti fuerint

åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

revelabit quoque aurem eorum ut corripiat et loquetur ut revertantur ab iniquitate

Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.

si audierint et observaverint conplebunt dies suos in bono et annos suos in gloria

Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.

si autem non audierint transibunt per gladium et consumentur in stultitia

Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;

simulatores et callidi provocant iram Dei neque clamabunt cum vincti fuerint

i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.

morietur in tempestate anima eorum et vita eorum inter effeminatos

Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.

eripiet pauperem de angustia sua et revelabit in tribulatione aurem eius

Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

igitur salvabit te de ore angusto latissime et non habentis fundamentum subter se requies autem mensae tuae erit plena pinguedine

Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

causa tua quasi impii iudicata est causam iudiciumque recipies

Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

non te ergo superet ira ut aliquem opprimas nec multitudo donorum inclinet te

Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

depone magnitudinem tuam absque tribulatione et omnes robustos fortitudine

Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

ne protrahas noctem ut ascendant populi pro eis

var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

cave ne declines ad iniquitatem hanc enim coepisti sequi post miseriam

Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

ecce Deus excelsus in fortitudine sua et nullus ei similis in legislatoribus

Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"

quis poterit scrutari vias eius aut quis ei dicere operatus es iniquitatem

Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!

memento quod ignores opus eius de quo cecinerunt viri

Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

omnes homines vident eum unusquisque intuetur procul

Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

ecce Deus magnus vincens scientiam nostram numerus annorum eius inaestimabilis

Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

qui aufert stillas pluviae et effundit imbres ad instar gurgitum

og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.

qui de nubibus fluunt quae praetexunt cuncta desuper

Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?

si voluerit extendere nubes quasi tentorium suum

Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;

et fulgurare lumine suo desuper cardines quoque maris operiet

Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

per haec enim iudicat populos et dat escas multis mortalibus

han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;

in manibus abscondit lucem et praecipit ei ut rursus adveniat

hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.

adnuntiat de ea amico suo quod possessio eius sit et ad eam possit ascendere