Job 35

Og Elihu tog til Orde og sagde:

igitur Heliu haec rursum locutus est

"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

numquid aequa tibi videtur tua cogitatio ut diceres iustior Deo sum

at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

dixisti enim non tibi placet quod rectum est vel quid tibi proderit si ego peccavero

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

itaque ego respondebo sermonibus tuis et amicis tuis tecum

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

suspice caelum et intuere et contemplare aethera quod altior te sit

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

si peccaveris quid ei nocebis et si multiplicatae fuerint iniquitates tuae quid facies contra eum

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

porro si iuste egeris quid donabis ei aut quid de manu tua accipiet

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

homini qui similis tui est nocebit impietas tua et filium hominis adiuvabit iustitia tua

Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

propter multitudinem calumniatorum clamabunt et heiulabunt propter vim brachii tyrannorum

men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

et non dixit ubi est Deus qui fecit me qui dedit carmina in nocte

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"

qui docet nos super iumenta terrae et super volucres caeli erudit nos

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

ibi clamabunt et non exaudiet propter superbiam malorum

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

non ergo frustra audiet Deus et Omnipotens singulorum causas intuebitur

endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!

etiam cum dixeris non considerat iudicare coram eo et expecta eum

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

nunc enim non infert furorem suum nec ulciscitur scelus valde

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.

ergo Iob frustra aperit os suum et absque scientia verba multiplicat