Job 34

Og Elihu tog til Orde og sagde:

pronuntians itaque Heliu etiam haec locutus est

"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!

audite sapientes verba mea et eruditi auscultate me

Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

auris enim verba probat et guttur escas gustu diiudicat

lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

iudicium eligamus nobis et inter nos videamus quid sit melius

Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

quia dixit Iob iustus sum et Deus subvertit iudicium meum

min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

in iudicando enim me mendacium est violenta sagitta mea absque ullo peccato

Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

quis est vir ut est Iob qui bibit subsannationem quasi aquam

søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

qui graditur cum operantibus iniquitatem et ambulat cum viris impiis

Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

dixit enim non placebit vir Deo etiam si cucurrerit cum eo

Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

ideo viri cordati audite me absit a Deo impietas et ab Omnipotente iniquitas

nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

opus enim hominis reddet ei et iuxta vias singulorum restituet

Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

vere enim Deus non condemnabit frustra nec Omnipotens subvertet iudicium

Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

quem constituit alium super terram aut quem posuit super orbem quem fabricatus est

Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,

si direxerit ad eum cor suum spiritum illius et flatum ad se trahet

da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

deficiet omnis caro simul et homo in cinerem revertetur

Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

si habes ergo intellectum audi quod dicitur et ausculta vocem eloquii mei

Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

numquid qui non amat iudicium sanare potest et quomodo tu eum qui iustus est in tantum condemnas

Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

qui dicit regi apostata qui vocat duces impios

som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

qui non accipit personas principum nec cognovit tyrannum cum disceptaret contra pauperem opus enim manuum eius sunt universi

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

subito morientur et in media nocte turbabuntur populi et pertransibunt et auferent violentum absque manu

Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

oculi enim eius super vias hominum et omnes gressus eorum considerat

der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

non sunt tenebrae et non est umbra mortis ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem

Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

neque enim ultra in hominis potestate est ut veniat ad Deum in iudicium

han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

conteret multos innumerabiles et stare faciet alios pro eis

Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

novit enim opera eorum et idcirco inducet noctem et conterentur

for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

quasi impios percussit eos in loco videntium

fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

qui quasi de industria recesserunt ab eo et omnes vias eius intellegere noluerunt

så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni et audiret vocem pauperum

Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,

ipso enim concedente pacem quis est qui condemnet ex quo absconderit vultum quis est qui contempletur eum et super gentem et super omnes homines

for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi

Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

quia ergo ego locutus sum ad Deum te quoque non prohibeo

jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

si erravi tu doce me si iniquitatem locutus sum ultra non addam

skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

numquid a te Deus expetit eam quia displicuit tibi tu enim coepisti loqui et non ego quod si quid nosti melius loquere

Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:

viri intellegentes loquantur mihi et vir sapiens audiat me

"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

Iob autem stulte locutus est et verba illius non sonant disciplinam

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

pater mi probetur Iob usque ad finem ne desinas in hominibus iniquitatis

Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"

quia addit super peccata sua blasphemiam inter nos interim constringatur et tunc ad iudicium provocet sermonibus suis Deum