Matthew 24

Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.

A ka puta atu a Ihu ki waho o te temepara, ka haere; na ka tae mai ana akonga ki a ia kia whakakitea ki a ia nga whare i hanga mo te temepara.

Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

Otira ka mea ia ki a ratou, Kahore ianei koutou e kite i enei mea katoa? He pono taku e mea nei ki a koutou, E kore e toe ki konei tetahi kohatu ki runga ake i tetahi kohatu, engari ka whakahoroa katoatia.

Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?"

A, i a ia e noho ana i runga i maunga Oriwa, ka haere puku mai nga akonga ki a ia, ka mea, Korerotia ki a matou, ko ahea enei mea? he aha te tohu o tou haerenga mai, o te mutunga hoki o te ao?

Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!

Na ka whakahoki a Ihu, ka mea ki a ratou, Kia tupato kei mamingatia koutou e te tangata.

Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.

He tokomaha hoki e haere mai i runga i toku ingoa, e mea, Ko te Karaiti ahau, a he tokomaha e whakapohehetia.

Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.

A tera koutou e rongo ki nga pakanga, ki nga hau korero pakanga: kia tupato kei ohorere koutou: ta te mea kua rite kia puta enei mea katoa, taihoa ia te mutunga.

Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.

E whakatika hoki tetahi iwi ki tetahi iwi, tetahi rangatiratanga ki tetahi rangatiratanga: a e puta nga po matekai, nga mate uruta, me nga ru, ki nga tini wahi.

Men alt dette er Veernes Begyndelse.

Otira ko te timatanga kau enei katoa o nga mamae.

Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.

Ko reira koutou tukua ai kia tukinotia, a e whakamatea koutou; a e kino hoki nga iwi katoa ki a koutou, he whakaaro ki toku ingoa.

Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.

A he tokomaha e he, a ka tuku tetahi i tetahi, ka kino ano tetahi ki tetahi.

Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.

He tokomaha ano nga poropiti teka e whakatika, a he tokomaha e whakapohehetia e ratou.

Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

A, i te kino ka hua, ka matoke haere te aroha o te tini tangata.

Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.

Ko te tangata ia e u ana, a taea noatia te mutunga, ka ora ia.

Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.

A e kauwhautia tenei rongopai o te rangatiratanga puta noa i te ao, hei mea whakaatu ki nga iwi katoa; a ko reira puta ai te mutunga.

Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)

A e kite koutou i te mea whakarihariha, i te mea whakangaro, i korerotia ai e Raniera poropiti, i a ia e tu ana i te wahi tapu, kia matau te kaititiro pukapuka,

da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;

Ko reira kia rere te hunga i Huria ki nga maunga:

den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;

Ko te tangata i runga i te whare, kei heke iho ki te tiki mea i roto i tona whare:

og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!

Kauaka ano te tangata i te mara e hoki ki te tiki i ona kakahu.

Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

Aue, te mate mo te hunga e hapu ana, mo nga mea hoki e whangai ana ki te u, i aua ra!

Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;

Me inoi koutou kei rokohanga koutou e te whati i te hotoke, i te hapati ranei:

thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.

Kei taua wa hoki te whiu nui, kahore ona rite mai o te timatanga o te ao a mohoa noa nei, e kore ano e pera a mua ake nei.

Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

A, me i kahore aua ra i poroa i waenga, hore he kikokiko e ora: otira ka whakaaroa te hunga i whiriwhiria, a ka poroa aua ra.

Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.

Ki te mea tetahi ki a koutou i reira, Na, tenei a te Karaiti; na, tera; aua e whakaponohia.

Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

E whakatika hoki nga Karaiti teka, me nga poropiti teka, a ka hoatu e ratou nga tohu nunui, me nga mea whakamiharo; a mehemea e taea, ka mamingatia ano te hunga i whiriwhiria.

Se, jeg har sagt eder det forud.

Na kua korerotia wawetia nei e ahau ki a koutou.

Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!

Na, ahakoa mea ratou ki a koutou, Na, kei te koraha ia; aua e haere atu: Na, kei nga ruma o roto rawa; aua e whakaponohia.

Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

Ka rite hoki ki te uira e puta mai nei i te rawhiti, a hiko tonu atu ki te uru, te haerenga mai o te Tama a te tangata.

Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.

Ko te wahi hoki i te tupapaku, ko reira huihui ai nga kahu.

Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

A, muri tonu iho i te whakapawera i aua ra, ka whakapouritia te ra, e kore ano e titi te atarau, ka taka iho nga whetu i te rangi, a ka ngaueue nga mea kaha o nga rangi:

Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

Ko reira ano puta ai te tohu o te Tama a te tangata i te rangi: a ko reira nga iwi katoa o te whenua tangi ai, a e kite ratou i te Tama a te tangata e haere mai ana i runga i nga kapua o te rangi me te kaha, me te kororia nui.

Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

A, e tonoa e ia ana anahera me te tetere tangi nui, a ka huihuia e ratou ana i whiriwhiri ai i nga hau e wha, i tetahi pito o te rangi puta noa i tetahi pito.

Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

Na kia akona koutou e te piki ki tetahi kupu whakarite: i tona manga e ngawari ana ano, a ka puta ona rau, ka mohio koutou ka tata te raumati:

Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.

Waihoki ko koutou, ina kite i enei mea katoa, ka matau koutou ka tata ia, kei nga kuwaha tonu.

Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.

He pono taku e mea nei ki a koutou, E kore rawa tenei whakatupuranga e pahemo, kia puta katoa ra ano enei mea.

Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.

Ko te rangi me te whenua e pahemo, ko aku kupu ia e kore e pahemo.

Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.

Otira kahore tetahi tangata e mohio ki taua ra, ki taua haora, kahore rawa nga anahera o te rangi, kahore te Tama a te tangata, ko toku Matua anake.

Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

Ka rite hoki ki nga ra i a Noa te haerenga mai o te Tama a te tangata.

Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

Ka rite hoki ki ta ratou i nga ra i mua atu o te waipuke; e kai ana, e inu ana, e marena ana, e hoatu ana kia marenatia, a tae noa ki te ra i tomo ai a Noa ki roto ki te aaka,

og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.

A kahore ratou i mohio, a pakaru noa te waipuke, a kahakina ana ratou katoa: e pera ano te haerenga mai o te Tama a te tangata.

Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

I taua wa tokorua ki te mara; kotahi e tangohia, kotahi e waiho:

To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

Tokorua wahine e huri ana i te mira; kotahi e tangohia, kotahi e waiho.

Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.

Kia mataara rapea; e kore hoki koutou e mohio ki te haora e puta mai ai to koutou Ariki.

Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

Kia mohio ki tenei, me i matau te tangata o te whare ki te mataaratanga e puta ai te tahae, kua tautiaki ia, a kahore i tukua tona whare kia pokaia.

Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.

Na kia mataara hoki koutou: no te mea ka puta mai te Tama a te tangata i te haora e kore ai koutou e mahara.

Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?

Ko wai ra te pononga pono, mahara, i meinga e tona ariki hei rangatira mo ana tangata, hei hoatu i te kai ma ratou i te wa e tika ai?

Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

Ka koa taua pononga ki te rokohanga e tona ariki, ina haere mai, e pera ana.

Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

He pono taku e mea nei ki a koutou, Ka meinga ia hei rangatira mo ona taonga katoa.

Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,

Otira ki te mea taua pononga kino i roto i tona ngakau, Ka roa te putanga mai o toku ariki;

og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,

A ka anga ka patu i ona hoa pononga, ka kai, ka inu tahi me te hunga haurangi;

da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,

E tae mai te ariki o taua pononga i te ra e kore ai ia e mahara, i te haora e kore ai ia e mohio,

og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

Ka hatepea putia ia, ka meinga he wahi mona i roto i te hunga tinihanga: ko te wahi tera o te tangi, o te tetea o nga niho.