Job 27

Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Na i korero tonu ano a Hopa i tana pepeha; i mea,

"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

E ora ana te Atua, nana nei i whakakahore toku tika; te Kaha Rawa, nana nei i whakakawa toku wairua;

Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

Kei te toitu tonu hoki toku ora i roto i ahau, a kei roto i oku pongaponga te wairua o te Atua;

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

He pono, e kore oku ngutu e korero kino, e kore te hianga e puaki i toku arero.

Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Aue kia whakatikaia ta koutou e ahau! E kore e whakarerea e ahau toku ngakau tapatahi, a mate noa.

Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Ka mau taku pupuri ki toku tika, e kore e tukua atu e ahau: e kore toku ngakau e whakahe ki ahau i ahau ano e ora nei.

Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

Ko toku hoariri, kia rite ia ki te tangata kino; ko te tangata e whakatika mai ana ki ahau, kia rite ia ki te tangata hara.

Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

He aha oti ta te whakaponokore e tumanako ai, ahakoa whiwhi ia i te rawa, ki te mea ka tangohia atu tona wairua e te Atua?

Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

E rongo ranei te Atua ki tana tangi ina pa te he ki a ia?

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

E ahuareka ranei ia ki te Kaha Rawa, e karanga ranei ki te Atua i nga wa katoa?

Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Ka whakaakona koutou e ahau ki te ringa o te Atua; e kore e huna e ahau nga mea e takoto mai nei i te Kaha Rawa.

se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

Nana, kua kite koutou katoa; a na te aha koutou i wairangi rawa ai?

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

Ko ta te Atua wahi tenei ma te tangata kino, ko te mea e whakarerea iho ma nga kaitukino, ko ta te Kaha Rawa e riro i a ratou.

Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Ki te mea ka tokomaha ana tamariki, hei mea ma te hoari; e kore ano hoki ona uri e makona i te taro.

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Ko ona morehu ka tanumia ki te mate; e kore ano hoki ana pouaru e tangi.

Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

Ahakoa amene ia i te hiriwa ano he puehu, a pae tonu te kakahu mona ano he paru;

han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

E pae ano i a ia, otiia ka kakahuria e te tangata tika, ka wehewehea hoki te hiriwa e te harakore.

han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Ka rite tana hanga i tona whare ki ta te purehurehu; tona rite kei te whare tihokahoka e hanga ana e te kaitiaki.

han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

Ka takoto ia, he tangata taonga, otiia e kore e kohia ki te urupa; ko te tirohanga ake a ona kanohi, na kua kahore noa iho ia.

Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Rite tonu ki te wai nga whakawehi e mau ai ia; tahaetia ana ia e te paroro i te po.

løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Ka kahakina atu ia e te marangai, a riro ana ia; ka aia atu ano ia i tona wahi.

Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

Ka aki mai hoki te Atua ki a ia, e kore ano ia e tohungia; mea noa ia kia rere mai i roto i tona ringa.

man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

Ka papaki te tangata i o ratou ringa ki a ia, a ka whakahi, ka a atu i a ia i tona wahi.