Proverbs 11

Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
La bilancia falsa è un abominio per l’Eterno, ma il peso giusto gli è grato.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Venuta la superbia, viene anche l’ignominia; ma la sapienza è con gli umili.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
L’integrità degli uomini retti li guida, ma la perversità dei perfidi è la loro rovina.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Le ricchezze non servono a nulla nel giorno dell’ira, ma la giustizia salva da morte.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
La giustizia dell’uomo integro gli appiana la via, ma l’empio cade per la sua empietà.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
La giustizia degli uomini retti li libera, ma i perfidi restan presi nella loro propria malizia.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Quando un empio muore, la sua speranza perisce, e l’aspettazione degl’iniqui e annientata.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Il giusto è tratto fuor dalla distretta, e l’empio ne prende il posto.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Con la sua bocca l’ipocrita rovina il suo prossimo, ma i giusti sono liberati dalla loro perspicacia.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Quando i giusti prosperano, la città gioisce; ma quando periscono gli empi son gridi di giubilo.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Per la benedizione degli uomini retti la città è esaltata, ma è sovvertita dalla bocca degli empi.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Chi sprezza il prossimo è privo di senno, ma l’uomo accorto tace.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
Chi va sparlando svela i segreti, ma chi ha lo spirito leale tien celata la cosa.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
Quando manca una savia direzione il popolo cade; nel gran numero de’ consiglieri sta la salvezza.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
Chi si fa mallevadore d’un altro ne soffre danno, ma chi odia la mallevadoria è sicuro.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
La donna graziosa ottiene la gloria, e gli uomini forti ottengon la ricchezza.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
L’uomo benigno fa del bene a se stesso, ma il crudele tortura la sua propria carne.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
L’empio fa un’opera fallace, ma chi semina giustizia ha una ricompensa sicura.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Così la giustizia mena alla vita, ma chi va dietro al male s’incammina alla morte.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
I perversi di cuore sono un abominio per l’Eterno, ma gl’integri nella loro condotta gli sono graditi.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
No, certo, il malvagio non rimarrà impunito, ma la progenie dei giusti scamperà.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Una donna bella, ma senza giudizio, è un anello d’oro nel grifo d’un porco.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Il desiderio dei giusti è il bene soltanto, ma la prospettiva degli empi e l’ira.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
C’è chi spande liberalmente e diventa più ricco, e c’è chi risparmia più del dovere e non fa che impoverire.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
L’anima benefica sarà nell’abbondanza, e chi annaffia sarà egli pure annaffiato.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Chi detiene il grano è maledetto dal popolo, ma la benedizione è sul capo di chi lo vende.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Chi procaccia il bene s’attira benevolenza, ma chi cerca il male, male gl’incoglierà.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Chi confida nelle sue ricchezze cadrà, ma i giusti rinverdiranno a guisa di fronde.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
Chi getta lo scompiglio in casa sua erediterà vento, e lo stolto sarà lo schiavo di chi ha il cuor savio.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Il frutto del giusto è un albero di vita, e il savio fa conquista d’anime.
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Ecco, il giusto riceve la sua retribuzione sulla terra, quanto più l’empio e il peccatore!