Job 36

Og videre sagde Elihu:
ויסף אליהוא ויאמר׃
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
כתר לי זעיר ואחוך כי עוד לאלוה מלים׃
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
אשא דעי למרחוק ולפעלי אתן צדק׃
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
כי אמנם לא שקר מלי תמים דעות עמך׃
Se, Gud forkaster det stive Sind,
הן אל כביר ולא ימאס כביר כח לב׃
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
לא יחיה רשע ומשפט עניים יתן׃
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
לא יגרע מצדיק עיניו ואת מלכים לכסא וישיבם לנצח ויגבהו׃
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
ואם אסורים בזקים ילכדון בחבלי עני׃
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
ויגד להם פעלם ופשעיהם כי יתגברו׃
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
ויגל אזנם למוסר ויאמר כי ישבון מאון׃
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
אם ישמעו ויעבדו יכלו ימיהם בטוב ושניהם בנעימים׃
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
ואם לא ישמעו בשלח יעברו ויגועו בבלי דעת׃
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
וחנפי לב ישימו אף לא ישועו כי אסרם׃
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
תמת בנער נפשם וחיתם בקדשים׃
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
יחלץ עני בעניו ויגל בלחץ אזנם׃
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
ואף הסיתך מפי צר רחב לא מוצק תחתיה ונחת שלחנך מלא דשן׃
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
ודין רשע מלאת דין ומשפט יתמכו׃
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
כי חמה פן יסיתך בספק ורב כפר אל יטך׃
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
היערך שועך לא בצר וכל מאמצי כח׃
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
אל תשאף הלילה לעלות עמים תחתם׃
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
השמר אל תפן אל און כי על זה בחרת מעני׃
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
הן אל ישגיב בכחו מי כמהו מורה׃
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
מי פקד עליו דרכו ומי אמר פעלת עולה׃
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
זכר כי תשגיא פעלו אשר שררו אנשים׃
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
כל אדם חזו בו אנוש יביט מרחוק׃
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
הן אל שגיא ולא נדע מספר שניו ולא חקר׃
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
כי יגרע נטפי מים יזקו מטר לאדו׃
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
אשר יזלו שחקים ירעפו עלי אדם רב׃
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
אף אם יבין מפרשי עב תשאות סכתו׃
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
הן פרש עליו אורו ושרשי הים כסה׃
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
כי בם ידין עמים יתן אכל למכביר׃
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
על כפים כסה אור ויצו עליה במפגיע׃
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
יגיד עליו רעו מקנה אף על עולה׃