Psalms 69

(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

Zborovođi. Po napjevu "Ljiljani". Davidov.

jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;

Spasi me, Bože: vode mi dođoše do grla!

træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;

U duboko blato zapadoh i nemam kamo nogu staviti; u duboku tonem vodu, pokrivaju me valovi.

flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

Iznemogoh od vikanja, grlo mi je promuklo, oči mi klonuše Boga mog čekajuć'.

Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

Brojniji su od vlasi na glavi mojoj oni koji me mrze nizašto. Tvrđi su od kostiju mojih oni što mi se nepravedno protive: zar mogu vratiti što nisam oteo?

Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

Bože, ti znadeš bezumnost moju, moji ti grijesi nisu sakriti.

Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

Nek' se ne postide zbog mene koji se u te uzdaju, Gospode, Jahve nad Vojskama! Neka se ne posrame zbog mene koji traže tebe, Bože Izraelov!

fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.

Jer zbog tebe podnesoh pogrdu, i stid mi pokri lice.

Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

Tuđinac postadoh braći i stranac djeci majke svoje.

jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;

Jer me izjela revnost za Dom tvoj i poruge onih koji se rugaju tebi padoše na me.

i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

Dušu sam postom mučio, okrenulo mi se u ruglo.

De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.

Uzeh kostrijet za haljinu, i postah im igračka.

Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

Koji sjede na vratima protiv mene govore, vinopije mi rugalice poju.

Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

No tebi se molim, Jahve, u vrijeme milosti, Bože; po velikoj dobroti svojoj ti me usliši po svojoj vjernoj pomoći!

lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Izvuci me iz blata da ne potonem, od onih koji me mrze izbavi me - iz voda dubokih.

Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

Nek' me ne pokriju valovi, nek' me ne proguta dubina, nek' bezdan ne zatvori usta nada mnom!

dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

Usliši me, Jahve, jer je dobrostiva milost tvoja, po velikom milosrđu pogledaj na me!

kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!

Ne sakrivaj lica pred slugom svojim; jer sam u stisci, usliši me brzo!

Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

Približi se duši mojoj i spasi je; zbog dušmana mojih oslobodi me!

Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

Ti mi znadeš porugu, stid i sramotu, pred tvojim su očima svi koji me muče.

de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.

Ruganje mi slomilo srce i klonuh; čekao sam da se tko sažali nada mnom, ali ga ne bi; i da me tko utješi, ali ga ne nađoh.

Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

U jelo mi žuči umiješaše, u mojoj me žeđi octom napojiše.

lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!

Nek' im stol bude zamka, a žrtvene gozbe stupica!

Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

Nek' im potamne oči da ne vide, nek' im bokovi zasvagda oslabe!

deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!

Izlij na njih ljutinu, žar tvoga gnjeva nek' ih zahvati!

Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Njihova kuća nek' opusti, u njihovu šatoru nek' nitko ne stanuje!

Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

Jer su progonili koga ti pokara, bol povećaše onomu koga ti rani.

lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

Na njihovu krivnju krivnju još dodaj, ne opravdali se pred tobom!

Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!

Nek' budu izbrisani iz knjige živih, među pravednike neka se ne broje!

Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;

A ja sam jadnik i bolnik - nek' me štiti tvoja pomoć, o Bože!

det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

Božje ću ime hvaliti popijevkom, hvalit ću ga zahvalnicom.

Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!

Bit će to milije Jahvi no bik žrtveni, milije nego junac s papcima i rozima.

Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

Gledajte, ubogi, i radujte se, nek' vam oživi srce, svima koji Boga tražite.

Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

Jer siromahe Jahve čuje, on ne prezire sužanja svojih.

thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

Neka ga hvale nebesa i zemlja, mora i sve što se u njima miče.

hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.

Jer Bog će spasiti Sion - on će sagradit' gradove Judine - tu će oni stanovat', imati baštinu. [ (Psalms 69:37) Baštinit će ga potomci slugu njegovih; prebivat će u njemu oni što ljube ime Božje. ]