Psalms 68

(Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma.

som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!

Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!

Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.

faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!

Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.

Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.

ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,

Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.

din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.

Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.

"Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:

Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.

Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:

Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.

Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

Božanska je gora gora bašanska vrletna.

Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!

Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!

Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.

En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.

Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.

Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.

at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

Reče Gospodin: "Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,

Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana."

Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:

"Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.

Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

"U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!"

Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.

For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas

Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!

De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!

I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!

hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,

Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:

frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

"Priznajte silu Božju!" Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima sila njegova! [ (Psalms 68:36) Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog! ]