John 6

Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias Søen.

Nakon toga ode Isus na drugu stranu Galilejskog, Tiberijadskog mora.

Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.

Slijedilo ga silno mnoštvo jer su gledali znamenja što ih je činio na bolesnicima.

Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

A Isus uziđe na goru i ondje sjeđaše sa svojim učenicima.

Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.

Bijaše blizu Pasha, židovski blagdan.

Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"

Isus podigne oči i ugleda kako silan svijet dolazi k njemu pa upita Filipa: "Gdje da kupimo kruha da ovi blaguju?"

Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

To reče kušajući ga; jer znao je što će učiniti.

Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."

Odgovori mu Filip: "Za dvjesta denara kruha ne bi bilo dosta da svaki nešto malo dobije."

En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

Kaže mu jedan od njegovih učenika, Andrija, brat Šimuna Petra:

"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"

"Ovdje je dječak koji ima pet ječmenih kruhova i dvije ribice! Ali što je to za tolike?"

Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

Reče Isus: "Neka ljudi posjedaju!" A bilo je mnogo trave na tome mjestu. Posjedaše dakle muškarci, njih oko pet tisuća.

Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.

Isus uze kruhove, izreče zahvalnicu pa razdijeli onima koji su posjedali. A tako i od ribica - koliko su god htjeli.

Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."

A kad se nasitiše, reče svojim učenicima: "Skupite preostale ulomke da ništa ne propadne!"

Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.

Skupili su dakle i napunili dvanaest košara ulomaka što od pet ječmenih kruhova pretekoše onima koji su blagovali.

Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."

Kad su ljudi vidjeli znamenje što ga Isus učini, rekoše: "Ovo je uistinu Prorok koji ima doći na svijet!"

Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.

Kad Isus spozna da kane doći, pograbiti ga i zakraljiti, povuče se ponovno u goru, posve sam.

Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

Kad nasta večer, siđoše njegovi učenici k moru,

Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

uđoše u lađicu i krenuše na onu stranu mora, u Kafarnaum. Već se i smrklo, a Isusa još nikako k njima.

Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

More se uzburkalo od silnog vjetra što je zapuhao.

Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

Pošto su dakle isplovili oko dvadeset i pet do trideset stadija, ugledaju Isusa gdje ide po moru i približava se lađici. Prestraše se,

Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"

a on će njima: "Ja sam! Ne bojte se!"

Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

Htjedoše ga uzeti u lađicu, kadli se lađica odmah nađe na obali kamo su se zaputili.

Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

Sutradan mnoštvo, koje osta s onu stranu mora, zapazi da ondje bijaše samo jedna lađica i da Isus nije bio ušao zajedno sa svojim učenicima u lađicu, nego da oni odoše sami.

(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

Iz Tiberijade pak stigoše druge lađice blizu onog mjesta gdje jedoše kruh pošto je Gospodin izrekao zahvalnicu.

da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

Kada dakle mnoštvo vidje da ondje nema Isusa ni njegovih učenika, uđu u lađice i odu u Kafarnaum tražeći Isusa.

Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"

Kad ga nađoše s onu stranu mora, rekoše mu: "Učitelju, kad si ovamo došao?"

Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

Isus im odgovori: "Zaista, zaista, kažem vam: tražite me, ali ne stoga što vidjeste znamenja, nego stoga što ste jeli od onih kruhova i nasitili se.

Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."

Radite, ali ne za hranu propadljivu, nego za hranu koja ostaje za život vječni: nju će vam dati Sin Čovječji jer njega Otac - Bog - opečati."

Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"

Rekoše mu dakle: "Što nam je činiti da bismo radili djela Božja?"

Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."

Odgovori im Isus: "Djelo je Božje da vjerujete u onoga kojega je on poslao."

Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

Rekoše mu onda: "Kakvo ti znamenje činiš da vidimo pa da ti vjerujemo? Koje je tvoje djelo?

Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."

Očevi naši blagovaše manu u pustinji, kao što je pisano: Nahrani ih kruhom nebeskim."

Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

Reče im Isus: "Zaista, zaista, kažem vam: nije vam Mojsije dao kruh s neba, nego Otac moj daje vam kruh s neba, kruh istinski;

Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."

jer kruh je Božji Onaj koji silazi s neba i daje život svijetu."

Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"

Rekoše mu nato: "Gospodine, daj nam uvijek toga kruha."

Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.

Reče im Isus: "Ja sam kruh života. Tko dolazi k meni, neće ogladnjeti; tko vjeruje u mene, neće ožednjeti nikada.

Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

No rekoh vam: vidjeli ste me, a opet ne vjerujete.

Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

Svi koje mi daje Otac doći će k meni, i onoga tko dođe k meni neću izbaciti;

Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

jer siđoh s neba ne da vršim svoju volju, nego volju onoga koji me posla.

Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.

A ovo je volja onoga koji me posla: da nikoga od onih koje mi je dao ne izgubim, nego da ih uskrisim u posljednji dan.

Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag."

Da, to je volja Oca mojega da tko god vidi Sina i vjeruje u njega, ima život vječni i ja da ga uskrisim u posljednji dan."

Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"

Židovi nato mrmljahu protiv njega što je rekao: "Ja sam kruh koji je sišao s neba."

og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"

Govorahu: "Nije li to Isus, sin Josipov? Ne poznajemo li mu oca i majku? Kako sada govori: 'Sišao sam s neba?'"

Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!

Isus im odvrati: "Ne mrmljajte među sobom!

Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

Nitko ne može doći k meni ako ga ne povuče Otac koji me posla; i ja ću ga uskrisiti u posljednji dan.

Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

Pisano je u Prorocima: Svi će biti učenici Božji. Tko god čuje od Oca i pouči se, dolazi k meni.

Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.

Ne da bi tko vidio Oca, doli onaj koji je kod Boga; on je vidio Oca.

Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv.

Zaista, zaista, kažem vam: tko vjeruje, ima život vječni.

Jeg er Livets Brød.

Ja sam kruh života.

Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.

Očevi vaši jedoše u pustinji manu i pomriješe.

Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.

Ovo je kruh koji silazi s neba: da tko od njega jede, ne umre.

Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."

Ja sam kruh živi koji je s neba sišao. Tko bude jeo od ovoga kruha, živjet će uvijeke. Kruh koji ću ja dati tijelo je moje - za život svijeta."

Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"

Židovi se nato među sobom prepirahu: "Kako nam ovaj može dati tijelo svoje za jelo?"

Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

Reče im stoga Isus: "Zaista, zaista, kažem vam: ako ne jedete tijela Sina Čovječjega i ne pijete krvi njegove, nemate života u sebi!

Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

Tko blaguje tijelo moje i pije krv moju, ima život vječni; i ja ću ga uskrisiti u posljednji dan.

Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

Tijelo je moje jelo istinsko, krv je moja piće istinsko.

Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

Tko jede moje tijelo i pije moju krv, u meni ostaje i ja u njemu.

Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

Kao što je mene poslao živi Otac i ja živim po Ocu, tako i onaj koji mene blaguje živjet će po meni.

dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."

Ovo je kruh koji je s neba sišao, ne kao onaj koji jedoše očevi i pomriješe. Tko jede ovaj kruh, živjet će uvijeke."

Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

To reče Isus naučavajući u sinagogi u Kafarnaumu.

Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"

Mnogi od njegovih učenika čuvši to rekoše: "Tvrda je to besjeda! Tko je može slušati?"

Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?

A Isus znajući sam od sebe da njegovi učenici zbog toga mrmljaju, reče im: "Zar vas to sablažnjava?

Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?

A što ako vidite Sina Čovječjega kako uzlazi onamo gdje je prije bio?"

Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.

"Duh je onaj koji oživljuje, tijelo ne koristi ništa. Riječi koje sam vam govorio duh su i život su."

Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.

"A ipak, ima ih među vama koji ne vjeruju." Jer znao je Isus od početka koji su oni što ne vjeruju i tko je onaj koji će ga izdati.

Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."

I doda: "Zato sam vam i rekao da nitko ne može doći k meni ako mu nije dano od Oca."

Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

Otada mnogi učenici odstupiše, više nisu išli s njime.

Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"

Reče stoga Isus dvanaestorici: "Da možda i vi ne kanite otići?"

Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord;

Odgovori mu Šimun Petar: "Gospodine, kome da idemo? Ti imaš riječi života vječnoga!

og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."

I mi vjerujemo i znamo: ti si Svetac Božji."

Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"

Odgovori im Isus: "Nisam li ja vas dvanaestoricu izabrao? A ipak, jedan je od vas đavao."

Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.

Govoraše to o Judi, sinu Šimuna Iškariotskoga, jednom od dvanaestorice, jer on ga je imao izdati.