Proverbs 8

Hør, visdommen roper, og forstanden lar sin røst høre.

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Oppe på hauger ved veien står hun, der hvor stiene møtes;

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

ved siden av portene, ved byens utgang, i inngangen til portene roper hun høit:

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

Til eder, I menn, roper jeg, og min røst lyder til menneskenes barn.

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Lær klokskap, I enfoldige, og lær forstand, I uforstandige!

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Hør! Om store ting taler jeg, og jeg oplater mine leber med rettvishet;

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

min tunge taler sannhet, og ugudelighet er en vederstyggelighet for mine leber.

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Alle min munns ord er rette, det er intet falskt eller vrangt i dem.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

De er alle sammen likefremme for den forstandige og rette for dem som har funnet kunnskap.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Ta imot min tilrettevisning istedenfor sølv, og ta imot kunnskap fremfor utsøkt gull!

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

For visdom er bedre enn perler, og ingen skatt kan lignes med den.

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Jeg, visdommen, har klokskap i eie, og jeg forstår å finne kloke råd.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Å frykte Herren er å hate ondt; stolthet og overmot, ond ferd og en falsk munn hater jeg.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Mig tilhører råd og sann innsikt, jeg er forstand, mig hører styrke til.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Ved mig regjerer kongene, og ved mig fastsetter fyrstene hvad rett er.

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Ved mig styrer herskerne og høvdingene, alle dommere på jorden.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Jeg elsker dem som elsker mig, og de som søker mig, skal finne mig.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Hos mig er rikdom og ære, gammelt arvegods og rettferdighet.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Min frukt er bedre enn gull, ja det fineste gull, og den vinning jeg gir, er bedre enn utsøkt sølv.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

På rettferds vei vandrer jeg, midt på rettens stier;

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

derfor gir jeg dem som elsker mig, sann rikdom til arv og fyller deres forrådskammere.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

Herren skapte mig som sitt første verk, før sine andre gjerninger, i fordums tid.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Fra evighet er jeg blitt til, fra først av, før jorden var.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Da avgrunnene ennu ikke var til, blev jeg født, da der ennu ikke fantes kilder fylt med vann.

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Før fjellene blev senket ned, før haugene blev til, blev jeg født,

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

før han hadde skapt jord og mark og jorderikes første muldklump.

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Da han bygget himmelen, var jeg der, da han slo hvelving over avgrunnen.

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Da han festet skyene oventil, da han bandt avgrunnens kilder,

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

da han satte grense for havet, så vannene ikke går lenger enn han byder, da han la jordens grunnvoller -

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

da var jeg verksmester hos ham, og jeg var hans lyst dag efter dag, jeg lekte alltid for hans åsyn;

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

jeg lekte på hele hans vide jord, og min lyst hadde jeg i menneskenes barn.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Og nu, barn, hør på mig! Salige er de som følger mine veier.

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Hør på min tilrettevisning og bli vise og forakt den ikke!

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Salig er det menneske som hører på mig, så han våker ved mine dører dag efter dag og vokter mine dørstolper.

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

For den som finner mig, finner livet og får nåde hos Herren.

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Men den som ikke finner mig, skader sig selv; alle de som hater mig, elsker døden.

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.