Proverbs 29

En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.

Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.

Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.

Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.

En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.

Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.

En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.

Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.

En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.

Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.

En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.

I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.

Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.

Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.

Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.

Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.

Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.

Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.

De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.

De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.

En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.

En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.

Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.

Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.

En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.

En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.

Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.

Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.

Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.

Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.

Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!

Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.

Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.

Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.

Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.

Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.

Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.

Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.

Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.

Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.

Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.

Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.

Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.

En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.

Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.