Proverbs 30

Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:

Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.

thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.

Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.

Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.

Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!

Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:

Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,

Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!

at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,

Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,

en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -

en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!

Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok!

Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.

Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:

Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.

Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.

Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:

Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,

En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.

en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:

Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;

Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;

Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;

Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.

Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:

Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,

Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.

en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!

Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.

Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.