Job 29

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

quis mihi tribuat ut sim iuxta menses pristinos secundum dies quibus Deus custodiebat me

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

quando splendebat lucerna eius super caput meum et ad lumen eius ambulabam in tenebris

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

sicut fui in diebus adulescentiae meae quando secreto Deus erat in tabernaculo meo

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

quando erat Omnipotens mecum et in circuitu meo pueri mei

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

quando lavabam pedes meos butyro et petra fundebat mihi rivos olei

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

quando procedebam ad portam civitatis et in platea parabant cathedram mihi

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

videbant me iuvenes et abscondebantur et senes adsurgentes stabant

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

principes cessabant loqui et digitum superponebant ori suo

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

vocem suam cohibebant duces et lingua eorum gutturi suo adherebat

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

auris audiens beatificabat me et oculus videns testimonium reddebat mihi

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

quod liberassem pauperem vociferantem et pupillum cui non esset adiutor

den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

benedictio perituri super me veniebat et cor viduae consolatus sum

jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

iustitia indutus sum et vestivit me sicut vestimento et diademate iudicio meo

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

oculus fui caeco et pes claudo

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

pater eram pauperum et causam quam nesciebam diligentissime investigabam

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

conterebam molas iniqui et de dentibus illius auferebam praedam

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

dicebamque in nidulo meo moriar et sicut palma multiplicabo dies

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

radix mea aperta est secus aquas et ros morabitur in messione mea

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

gloria mea semper innovabitur et arcus meus in manu mea instaurabitur

Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

qui me audiebant expectabant sententiam et intenti tacebant ad consilium meum

ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

verbis meis addere nihil audebant et super illos stillabat eloquium meum

de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

expectabant me sicut pluviam et os suum aperiebant quasi ad imbrem serotinum

Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

si quando ridebam ad eos non credebant et lux vultus mei non cadebat in terram

Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

si voluissem ire ad eos sedebam primus cumque sederem quasi rex circumstante exercitu eram tamen maerentium consolator