Job 21

Så tog Job til Orde og svarede:
Y RESPONDIÓ Job, y dijo:
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Oíd atentamente mi palabra, Y sea esto vuestros consuelos.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Soportadme, y yo hablaré; Y después que hubiere hablado, escarneced.
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
¿Hablo yo á algún hombre? Y ¿por qué no se ha de angustiar mi espíritu?
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Miradme, y espantaos, Y poned la mano sobre la boca.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Aun yo mismo, cuando me acuerdo, me asombro, Y toma temblor mi carne.
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
¿Por qué viven los impíos, Y se envejecen, y aun crecen en riquezas?
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Su simiente con ellos, compuesta delante de ellos; Y sus renuevos delante de sus ojos.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Sus casas seguras de temor, Ni hay azote de Dios sobre ellos.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Sus vacas conciben, no abortan; Paren sus vacas, y no malogran su cría.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Salen sus chiquitos como manada, Y sus hijos andan saltando.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Al son de tamboril y cítara saltan, Y se huelgan al son del órgano.
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,
Gastan sus días en bien, Y en un momento descienden á la sepultura.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Dicen pues á Dios: Apártate de nosotros, Que no queremos el conocimiento de tus caminos.
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
¿Quién es el Todopoderoso, para que le sirvamos? ¿Y de qué nos aprovechará que oremos á él?
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
He aquí que su bien no está en manos de ellos: El consejo de los impíos lejos esté de mí.
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
¡Oh cuántas veces la lámpara de los impíos es apagada, Y viene sobre ellos su quebranto, Y Dios en su ira les reparte dolores!
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Serán como la paja delante del viento, Y como el tamo que arrebata el torbellino.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Dios guardará para sus hijos su violencia; Y le dará su pago, para que conozca.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Verán sus ojos su quebranto, Y beberá de la ira del Todopoderoso.
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Porque ¿qué deleite tendrá él de su casa después de sí, Siendo cortado el número de sus meses?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
¿Enseñará alguien á Dios sabiduría, Juzgando él á los que están elevados?
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Éste morirá en el vigor de su hermosura, todo quieto y pacífico.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Sus colodras están llenas de leche, Y sus huesos serán regados de tuétano.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Y estotro morirá en amargura de ánimo, Y no habiendo comido jamás con gusto.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Igualmente yacerán ellos en el polvo, Y gusanos los cubrirán.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
He aquí, yo conozco vuestros pensamientos, Y las imaginaciones que contra mí forjáis.
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Porque decís: ¿Qué es de la casa del príncipe, Y qué de la tienda de las moradas de los impíos?
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
¿No habéis preguntado á los que pasan por los caminos, Por cuyas señas no negaréis,
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
Que el malo es reservado para el día de la destrucción? Presentados serán en el día de las iras.
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
¿Quién le denunciará en su cara su camino? Y de lo que él hizo, ¿quién le dará el pago?
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Porque llevado será él á los sepulcros, Y en el montón permanecerá.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Los terrones del valle le serán dulces; Y tras de él será llevado todo hombre, Y antes de él han ido innumerables.
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
¿Cómo pues me consoláis en vano, Viniendo á parar vuestras respuestas en falacia?