Proverbs 8

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Hør, visdommen roper, og forstanden lar sin røst høre.

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Oppe på hauger ved veien står hun, der hvor stiene møtes;

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

ved siden av portene, ved byens utgang, i inngangen til portene roper hun høit:

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Til eder, I menn, roper jeg, og min røst lyder til menneskenes barn.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Lær klokskap, I enfoldige, og lær forstand, I uforstandige!

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Hør! Om store ting taler jeg, og jeg oplater mine leber med rettvishet;

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

min tunge taler sannhet, og ugudelighet er en vederstyggelighet for mine leber.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Alle min munns ord er rette, det er intet falskt eller vrangt i dem.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

De er alle sammen likefremme for den forstandige og rette for dem som har funnet kunnskap.

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Ta imot min tilrettevisning istedenfor sølv, og ta imot kunnskap fremfor utsøkt gull!

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

For visdom er bedre enn perler, og ingen skatt kan lignes med den.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Jeg, visdommen, har klokskap i eie, og jeg forstår å finne kloke råd.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Å frykte Herren er å hate ondt; stolthet og overmot, ond ferd og en falsk munn hater jeg.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Mig tilhører råd og sann innsikt, jeg er forstand, mig hører styrke til.

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Ved mig regjerer kongene, og ved mig fastsetter fyrstene hvad rett er.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Ved mig styrer herskerne og høvdingene, alle dommere på jorden.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Jeg elsker dem som elsker mig, og de som søker mig, skal finne mig.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Hos mig er rikdom og ære, gammelt arvegods og rettferdighet.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Min frukt er bedre enn gull, ja det fineste gull, og den vinning jeg gir, er bedre enn utsøkt sølv.

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

På rettferds vei vandrer jeg, midt på rettens stier;

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

derfor gir jeg dem som elsker mig, sann rikdom til arv og fyller deres forrådskammere.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Herren skapte mig som sitt første verk, før sine andre gjerninger, i fordums tid.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Fra evighet er jeg blitt til, fra først av, før jorden var.

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Da avgrunnene ennu ikke var til, blev jeg født, da der ennu ikke fantes kilder fylt med vann.

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Før fjellene blev senket ned, før haugene blev til, blev jeg født,

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

før han hadde skapt jord og mark og jorderikes første muldklump.

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Da han bygget himmelen, var jeg der, da han slo hvelving over avgrunnen.

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Da han festet skyene oventil, da han bandt avgrunnens kilder,

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

da han satte grense for havet, så vannene ikke går lenger enn han byder, da han la jordens grunnvoller -

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

da var jeg verksmester hos ham, og jeg var hans lyst dag efter dag, jeg lekte alltid for hans åsyn;

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

jeg lekte på hele hans vide jord, og min lyst hadde jeg i menneskenes barn.

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Og nu, barn, hør på mig! Salige er de som følger mine veier.

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Hør på min tilrettevisning og bli vise og forakt den ikke!

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Salig er det menneske som hører på mig, så han våker ved mine dører dag efter dag og vokter mine dørstolper.

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

For den som finner mig, finner livet og får nåde hos Herren.

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Men den som ikke finner mig, skader sig selv; alle de som hater mig, elsker døden.