Proverbs 29

Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
L’uomo che, essendo spesso ripreso, irrigidisce il collo, sarà di subito fiaccato, senza rimedio.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Quando i giusti son numerosi, il popolo si rallegra: ma quando domina l’empio, il popolo geme.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
L’uomo che ama la sapienza, rallegra suo padre; ma chi frequenta le meretrici dissipa i suoi beni.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Il re, con la giustizia, rende stabile il paese; ma chi pensa solo a imporre tasse, lo rovina.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
L’uomo che lusinga il prossimo, gli tende una rete davanti ai piedi.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Nella trasgressione del malvagio v’è un’insidia; ma il giusto canta e si rallegra.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Il giusto prende conoscenza della causa de’ miseri, ma l’empio non ha intendimento né conoscenza.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
I beffardi soffian nel fuoco delle discordie cittadine, ma i savi calmano le ire.
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Se un savio viene a contesa con uno stolto, quello va in collera e ride, e non c’è da intendersi.
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Gli uomini di sangue odiano chi è integro, ma gli uomini retti ne proteggono la vita.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Lo stolto dà sfogo a tutta la sua ira, ma il savio rattiene la propria.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Quando il sovrano dà retta alle parole menzognere, tutti i suoi ministri sono empi.
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Il povero e l’oppressore s’incontrano; l’Eterno illumina gli occhi d’ambedue.
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Il re che fa ragione ai miseri secondo verità, avrà il trono stabilito in perpetuo.
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
La verga e la riprensione dànno sapienza; ma il fanciullo lasciato a sé stesso, fa vergogna a sua madre.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Quando abbondano gli empi, abbondano le trasgressioni; ma i giusti ne vedranno la ruina.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Correggi il tuo figliuolo; egli ti darà conforto, e procurerà delizie all’anima tua.
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Quando non c’è visioni, il popolo è senza freno; ma beato colui che osserva la legge!
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Uno schiavo non si corregge a parole; anche se comprende, non ubbidisce.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Hai tu visto un uomo precipitoso nel suo parlare? C’è più da sperare da uno stolto che da lui.
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Se uno alleva delicatamente da fanciullo il suo servo, questo finirà per voler essere figliuolo.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
L’uomo iracondo fa nascere contese, e l’uomo collerico abbonda in trasgressioni.
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
L’orgoglio abbassa l’uomo, ma chi è umile di spirito ottiene gloria.
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Chi fa società col ladro odia l’anima sua; egli ode la esecrazione e non dice nulla.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
La paura degli uomini costituisce un laccio, ma chi confida nell’Eterno è al sicuro.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Molti cercano il favore del principe, ma l’Eterno fa giustizia ad ognuno.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
L’uomo iniquo è un abominio per i giusti, e colui che cammina rettamente è un abominio per gli empi.