Job 36

Og videre sagde Elihu:
Elihu continua et dit:
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
Attends un peu, et je vais poursuivre, Car j'ai des paroles encore pour la cause de Dieu.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
Je prendrai mes raisons de haut, Et je prouverai la justice de mon créateur.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
Sois-en sûr, mes discours ne sont pas des mensonges, Mes sentiments devant toi sont sincères.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
Dieu est puissant, mais il ne rejette personne; Il est puissant par la force de son intelligence.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
Il ne laisse pas vivre le méchant, Et il fait droit aux malheureux.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Il ne détourne pas les yeux de dessus les justes, Il les place sur le trône avec les rois, Il les y fait asseoir pour toujours, afin qu'ils soient élevés.
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
Viennent-ils à tomber dans les chaînes, Sont-ils pris dans les liens de l'adversité,
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
Il leur dénonce leurs oeuvres, Leurs transgressions, leur orgueil;
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
Il les avertit pour leur instruction, Il les exhorte à se détourner de l'iniquité.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
S'ils écoutent et se soumettent, Ils achèvent leurs jours dans le bonheur, Leurs années dans la joie.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
S'ils n'écoutent pas, ils périssent par le glaive, Ils expirent dans leur aveuglement.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
Les impies se livrent à la colère, Ils ne crient pas à Dieu quand il les enchaîne;
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
Ils perdent la vie dans leur jeunesse, Ils meurent comme les débauchés.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
Mais Dieu sauve le malheureux dans sa misère, Et c'est par la souffrance qu'il l'avertit.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Il te retirera aussi de la détresse, Pour te mettre au large, en pleine liberté, Et ta table sera chargée de mets succulents.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
Mais si tu défends ta cause comme un impie, Le châtiment est inséparable de ta cause.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Que l'irritation ne t'entraîne pas à la moquerie, Et que la grandeur de la rançon ne te fasse pas dévier!
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Tes cris suffiraient-ils pour te sortir d'angoisse, Et même toutes les forces que tu pourrais déployer?
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Ne soupire pas après la nuit, Qui enlève les peuples de leur place.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Garde-toi de te livrer au mal, Car la souffrance t'y dispose.
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Dieu est grand par sa puissance; Qui saurait enseigner comme lui?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Qui lui prescrit ses voies? Qui ose dire: Tu fais mal?
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
Souviens-toi d'exalter ses oeuvres, Que célèbrent tous les hommes.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
Tout homme les contemple, Chacun les voit de loin.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Dieu est grand, mais sa grandeur nous échappe, Le nombre de ses années est impénétrable.
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
Il attire à lui les gouttes d'eau, Il les réduit en vapeur et forme la pluie;
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
Les nuages la laissent couler, Ils la répandent sur la foule des hommes.
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Et qui comprendra le déchirement de la nuée, Le fracas de sa tente?
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Voici, il étend autour de lui sa lumière, Et il se cache jusque dans les profondeurs de la mer.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
Par ces moyens il juge les peuples, Et il donne la nourriture avec abondance.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
Il prend la lumière dans sa main, Il la dirige sur ses adversaires.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Il s'annonce par un grondement; Les troupeaux pressentent son approche.