Proverbs 8

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

Ne propovijeda li mudrost i ne diže li razboritost svoj glas?

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Navrh brda, uza cestu, na raskršćima stoji,

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

kod izlaza iz grada, kraj ulaznih vrata, ona glasno viče:

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

"Vama, o ljudi, propovijedam i upravljam svoj glas sinovima ljudskim.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Shvatite mudrost, vi neiskusni, a vi nerazumni, urazumite srce.

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Slušajte, jer ću zboriti o važnim stvarima, i moje će usne otkriti što je pravo.

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

Jer moje nepce zbori istinu i zloća je mojim usnama mrska.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Sve su riječi mojih usta pravične, u njima nema ništa ni krivo ni prijetvorno.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Sve su one jasne razboritomu i pravedne onomu tko je stekao spoznaju.

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Primajte radije moju pouku no srebro i znanje požudnije od zlata.

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

Jer mudrost je vrednija od biserja i nikakve se dragocjenosti ne mogu porediti s njom.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Ja, mudrost, boravim s razboritošću i posjedujem znanje umna djelovanja.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

Strah Gospodnji mržnja je na zlo. Oholost, samodostatnost, put zloće i usta puna laži - to ja mrzim.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Moji su savjet i razboritost, ja sam razbor i moja je jakost.

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Po meni kraljevi kraljuju i velikaši dijele pravdu.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Po meni knezuju knezovi i odličnici i svi suci zemaljski.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

Ja ljubim one koji ljube mene i nalaze me koji me traže.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

U mene je bogatstvo i slava, postojano dobro i pravednost.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Moj je plod bolji od čista i žežena zlata i moj je prihod bolji od čistoga srebra.

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Ja kročim putem pravde, sred pravičnih staza,

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

da dadem dobra onima koji me ljube i napunim njihove riznice.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Jahve me stvori kao počelo svoga djela, kao najraniji od svojih čina, u pradoba;

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

oblikovana sam još od vječnosti, odiskona, prije nastanka zemlje.

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

Rodih se kad još nije bilo pradubina, dok nije bilo izvora obilnih voda.

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Rodih se prije nego su utemeljene gore, prije brežuljaka.

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Kad još ne bijaše načinio zemlje, ni poljana, ni početka zemaljskom prahu;

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

kad je stvarao nebesa, bila sam nazočna, kad je povlačio krug na licu bezdana.

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

Kad je u visini utvrđivao oblake i kad je odredio snagu izvoru pradubina;

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

kad je postavljao moru njegove granice da mu se vode ne preliju preko obala, kad je polagao temelje zemlji,

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

bila sam kraj njega, kao graditeljica, bila u radosti, iz dana u dan, igrajući pred njim sve vrijeme:

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

igrala sam po tlu njegove zemlje, i moja su radost djeca čovjekova.

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Tako, djeco, poslušajte me, blago onima koji čuvaju moje putove.

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Poslušajte pouku - da stečete mudrost i nemojte je odbaciti.

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Blago čovjeku koji me sluša i bdi na mojim vratima svaki dan i koji čuva dovratnike moje.

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Jer tko nalazi mene, nalazi život i stječe milost od Jahve.

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

A ako se ogriješi o mene, udi svojoj duši: svi koji mene mrze ljube smrt."