Proverbs 7

Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

Čuvaj, sine, riječi moje i pohrani moje zapovijedi kod sebe.

vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

Čuvaj moje zapovijedi, i bit ćeš živ, i nauk moj kao zjenicu oka svoga.

bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

Priveži ih sebi na prste, upiši ih na ploči srca svoga;

sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,

reci mudrosti: "Moja si sestra" i razboritost nazovi "sestričnom",

at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

da te čuva od žene preljubnice, od tuđinke koja laskavo govori.

Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

Kad bijah jednom na prozoru svoje kuće i gledah van kroz rešetku,

og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

vidjeh među lakovjernima, opazih među momcima nerazumna mladića:

han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

prolazio je ulicom kraj njezina ugla i koracao putem k njezinoj kući

i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

u sumraku između dana i večeri kad se hvata noćna tmina;

Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

i gle, susrete ga žena, bludno odjevena i s prijevarom u srcu.

løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

Jogunasta bijaše i razuzdana, noge joj se nisu mogle u kući zadržati;

snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -

bila je čas na ulici, čas na trgovima i vrebala kod svakog ugla;

hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;

i uhvati ga i poljubi i reče mu bezobrazna lica:

"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,

"Bila sam dužna žrtvu pričesnicu, i danas izvrših svoj zavjet;

gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

zato sam ti izašla u susret, da te tražim, i nađoh te.

Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

Svoju sam postelju nastrla sagovima, vezenim pokrivačima misirskim;

jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

svoj sam krevet namirisala smirnom, alojem i cimetom.

kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

Hajde da se opijamo nasladom do jutra i da se radujemo užicima ljubavi.

Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;

Jer muža mi nema kod kuće: otišao je na dalek put;

Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"

uzeo je sa sobom novčani tobolac; a vratit će se kući tek o uštapu."

Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

Tako ga zavede svojim vičnim nagovorom, odvuče ga svojim glatkim usnama.

tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,

I ludo on pođe za njom, kao što vol ide na klaonicu i kao što jelen zapleten u mrežu čeka

til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

dok mu strijela ne probije jetra, i kao ptica što ulijeće u zamku, i ne znajući da će ga to života stajati.

Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

Zato me, sine moj, poslušaj i čuj riječi mojih usta.

Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

Nek' ti srce ne zastranjuje na njezine putove i ne lutaj po njezinim stazama.

thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

Jer je mnoge smrtno ranila i oborila, i mnogo je onih što ih je pobila.

Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.

U Podzemlje vode putovi kroz njenu kuću, dolje u odaje smrti.