Job 34

Ještě mluvil Elihu, a řekl:

Og Elihu tok atter til orde og sa:

Poslouchejte, moudří, řečí mých, a rozumní, ušima pozorujte.

Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

Nebo ucho řečí zkušuje, tak jako dásně okoušejí pokrmu.

Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

Soud sobě zvolme, a vyhledejme mezi sebou, co by bylo dobrého.

La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

Nebo řekl Job: Spravedliv jsem, a Bůh silný zavrhl při mou.

Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

Své-liž bych pře ukrývati měl? Přeplněna jest bolestí rána má bez provinění.

tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

Který muž jest podobný Jobovi, ješto by pil posměch jako vodu?

Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann

A že by všel v tovaryšství s činiteli nepravosti, a chodil by s lidmi nešlechetnými?

og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

Nebo řekl: Neprospívá to člověku líbiti se Bohu.

For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

A protož, muži rozumní, poslouchejte mne. Odstup od Boha silného nešlechetnost a od Všemohoucího nepravost.

Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

Nebo on podlé skutků člověka odplací, a podlé toho, jaká jest čí cesta, působí, aby to nalézal.

Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

A naprosto Bůh silný nečiní nic nešlechetně, a Všemohoucí nepřevrací soudu.

Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

Kdo svěřil jemu zemi? A kdo zpořádal všecken okršlek?

Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

Kdyby se na něj obrátil, a ducha jeho i duši jeho k sobě vzal,

Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

Umřelo by všeliké tělo pojednou, a tak by člověk do prachu se navrátil.

da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

Máš-li tedy rozum, poslyš toho, pusť v uši své hlas řečí mých.

Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

Ješto ten, kterýž by v nenávisti měl soud, zdaliž by panovati mohl? Čili toho, jenž jest svrchovaně spravedlivý, za nešlechetného vyhlásíš?

Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

Zdaliž sluší králi říci: Ó nešlechetný, a šlechticům: Ó bezbožní?

Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

Mnohem méně tomu, kterýž nepřijímá osob knížat, aniž u něho má přednost urozený před nuzným; nebo dílo rukou jeho jsou všickni.

Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

V okamžení umírají, třebas o půl noci postrčeni bývají lidé, a pomíjejí, a zachvácen bývá silný ne rukou lidskou.

I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

Nebo oči jeho hledí na cesty člověka, a všecky kroky jeho on spatřuje.

For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

Neníť žádných temností, ani stínu smrti, kdež by se skryli činitelé nepravosti.

det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

Aniž zajisté vzkládá na koho více, tak aby se s Bohem silným souditi mohl.

Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

Pyšné stírá bez počtu, a postavuje jiné na místa jejich.

Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

Nebo zná skutky jejich; pročež na ně obrací noc, a potříni bývají.

Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

Jakožto bezbožné rozráží je na místě patrném,

Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

Proto že odstoupili od něho, a žádných cest jeho nešetřili,

for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

Aby dokázal, že připouští k sobě křik nuzného, a volání chudých že vyslýchá.

forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

(Nebo když on spokojí, kdo znepokojí? A když skryje tvář svou, kdo jej spatří?)Tak celý národ, jako i každého člověka jednostejně,

Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

Aby nekraloval člověk pokrytý, aby nebylo lidem ourazu.

forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

Jistě žeť k Bohu silnému raději toto mluveno býti má: Ponesuť, nezruším.

For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

Mimo to, nevidím-li čeho, ty vyuč mne; jestliže jsem nepravost páchal, neučiním toho víc.

det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

Nebo zdali vedlé tvého zdání odplacovati má, že bys ty toho neliboval, že bys ono zvoloval, a ne on? Pakli co víš jiného, mluv.

Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si.

Muži rozumní se mnou řeknou, i každý moudrý poslouchaje mne,

Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

Že Job hloupě mluví, a slova jeho nejsou rozumná.

Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

Ó by zkušen byl Job dokonale, pro odmlouvání nám jako lidem nepravým,

Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

Poněvadž k hříchu svému přidává i nešlechetnost, mezi námi také jen chloubu svou vynáší, a rozmnožuje řeči své proti Bohu.

For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene og bruker mange ord om Gud.