Matthew 27

A kad objutri, svi su glavari svećenički i starješine narodne održali vijećanje protiv Isusa da ga pogube.

Da det nu var blitt morgen, holdt alle yppersteprestene og folkets eldste råd imot Jesus, at de kunde drepe ham,

I svezana ga odveli i predali upravitelju Pilatu.

og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus.

Kada Juda, njegov izdajica, vidje da je Isus osuđen, pokaja se i vrati trideset srebrnjaka glavarima svećeničkim i starješinama

Da nu Judas, som forrådte ham, så at han var blitt domfelt, angret han det, og han kom tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti sølvpenninger og sa:

govoreći: "Sagriješih predavši krv nedužnu!" Odgovoriše: "Što se to nas tiče? To je tvoja stvar!"

Jeg har syndet da jeg forrådte uskyldig blod. Men de sa: Hvad kommer det oss ved? Se du dertil!

I bacivši srebrnjake u Hram, ode te se objesi.

Da kastet han sølvpengene inn i templet, og gikk bort og hengte sig.

Glavari svećenički uzeše srebrnjake i rekoše:

Men yppersteprestene tok sølvpengene og sa: Det er ikke tillatt å legge dem i tempelkisten; for det er blodpenger.

"Nije dopušteno staviti ih u hramsku riznicu jer su krvarina." Posavjetuju se i kupe za njih lončarovu njivu za ukop stranaca.

Og de holdt råd med hverandre, og kjøpte for pengene pottemakerens aker til gravsted for fremmede.

Stoga se ona njiva zove "Krvava njiva" sve do danas.

Derfor heter denne aker Blodakeren den dag idag.

Tada se ispuni što je rečeno po proroku Jeremiji: Uzeše trideset srebrnjaka - cijenu Neprocjenjivoga kojega procijeniše sinovi Izraelovi -

Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier: Og de tok de tretti sølvpenninger, den verdsattes verdi, han som Israels barn lot verdsette,

i dadoše ih za njivu lončarovu kako mi naredi Gospodin.

og de gav dem for pottemakerens aker, således som Herren bød mig.

Dovedoše dakle Isusa pred upravitelja. Upita ga upravitelj: "Ti li si kralj židovski?" On odgovori: "Ti kažeš."

Men Jesus blev stilt frem for landshøvdingen. Og landshøvdingen spurte ham: Er du jødenes konge? Jesus sa til ham: Du sier det.

I dok su ga glavari svećenički i starješine narodne optuživale, ništa nije odgovarao.

Og på alle yppersteprestenes og de eldstes klagemål svarte han intet.

Tada mu reče Pilat: "Ne čuješ li što sve protiv tebe svjedoče?"

Da sa Pilatus til ham: Hører du ikke hvor meget de vidner imot dig?

I ne odgovori mu ni na jednu riječ te se upravitelj silno čudio.

Og han svarte ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undret sig storlig.

A o Blagdanu upravitelj je običavao svjetini pustiti jednoga uznika, koga bi već htjeli.

Men på høitiden pleide landshøvdingen å gi folket en fange fri, hvem de vilde.

Tada upravo bijaše u njih poznati uznik zvani Baraba.

Nu hadde de dengang en vel kjent fange, som hette Barabbas.

Kad se dakle sabraše, reče im Pilat: "Koga hoćete da vam pustim: Barabu ili Isusa koji se zove Krist?"

Da de nu var samlet, sa Pilatus til dem: Hvem vil I jeg skal gi eder fri, Barabbas eller Jesus, som de kaller Messias?

Znao je doista da ga predadoše iz zavisti.

For han visste at det var av avind de hadde overgitt ham til ham.

Dok je sjedio na sudačkoj stolici, poruči nu njegova žena: "Mani se ti onoga pravednika jer sam danas u snu mnogo pretrpjela zbog njega."

Men mens han satt på dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og lot si: Ha ikke noget med denne rettferdige å gjøre! for jeg har lidt meget i drømme idag for hans skyld.

Međutim, glavari svećenički i starješine nagovore svjetinu da zaište Barabu, a Isus da se pogubi.

Men yppersteprestene og de eldste overtalte folket til å be om å få Barabbas fri, og Jesus avlivet.

Upita ih dakle upravitelj: "Kojega od ove dvojice hoćete da vam pustim?" A oni rekoše: "Barabu!"

Landshøvdingen tok nu til orde og sa til dem: Hvem av de to vil I jeg skal gi eder fri? De sa: Barabbas!

Kaže im Pilat: "Što dakle da učinim s Isusom koji se zove Krist?" Oni će: "Neka se razapne."

Pilatus sier til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som de kaller Messias? De sier alle: La ham korsfeste!

A on upita: "A što je zla učinio?" Vikahu još jače: "Neka se razapne!"

Han sa da: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: La ham korsfeste!

Kad Pilat vidje da ništa ne koristi, nego da biva sve veći metež, uzme vodu i opere ruke pred svjetinom govoreći: "Nevin sam od krvi ove! Vi se pazite!"

Da Pilatus så at han intet utrettet, men at det bare blev større opstyr, tok han vann og vasket sine hender for folkets øine og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod; se I dertil!

Sav narod nato odvrati: "Krv njegova na nas i na djecu našu!"

Og alt folket svarte og sa: Hans blod komme over oss og over våre barn!

Tada im pusti Barabu, a Isusa, izbičevana, preda da se razapne.

Da gav han dem Barabbas fri; men Jesus lot han hudstryke og overgav ham til å korsfestes.

Onda vojnici upraviteljevi uvedoše Isusa u dvor upraviteljev i skupiše oko njega cijelu četu.

Da tok landshøvdingens stridsmenn Jesus med sig inn i borgen og samlet hele vakten omkring ham.

Svukoše ga pa zaogrnuše skrletnim plaštem.

Og de klædde ham av og hengte en skarlagens kappe om ham,

Spletoše zatim vijenac od trnja i staviše mu na glavu, a tako i trsku u desnicu. Prigibajući pred njim koljena, izrugivahu ga: "Zdravo, kralju židovski!"

og de flettet en krone av torner og satte på hans hode, og gav ham et rør i hans høire hånd, og de falt på kne for ham og hånte ham og sa: Vær hilset, du jødenes konge!

Onda pljujući po njemu, uzimahu trsku i udarahu ga njome po glavi.

Og de spyttet på ham og tok røret og slo ham i hodet.

Pošto ga izrugaše, svukoše mu plašt, obukoše mu njegove haljine pa ga odvedoše da ga razapnu.

Og da de hadde hånet ham, tok de kappen av ham og klædde ham i hans egne klær, og førte ham bort for å korsfeste ham.

Izlazeći nađu nekoga čovjeka Cirenca, imenom Šimuna, i prisile ga da mu ponese križ.

Men mens de var på veien, traff de en mann fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til å bære hans kors.

I dođoše na mjesto zvano Golgota, to jest Lubanjsko mjesto,

Og da de kom til et sted som kalles Golgata, det er Hodeskallestedet,

dadoše mu piti vino sa žuči pomiješano. I kad okusi, ne htjede piti.

gav de ham vin å drikke, blandet med galle; men da han smakte det, vilde han ikke drikke.

A pošto ga razapeše, razdijeliše među se haljine njegove bacivši kocku.

De korsfestet ham da, og delte hans klær imellem sig ved loddkasting;

I sjedeći ondje, čuvahu ga.

og de satt der og holdt vakt over ham.

I staviše mu ponad glave krivicu napisanu: "Ovo je Isus, kralj židovski."

Og over hans hode satte de klagemålet imot ham, således skrevet: Dette er Jesus, jødenes konge.

Tada razapeše s njime dva razbojnika, jednoga zdesna, drugoga slijeva.

Da blev to røvere korsfestet sammen med ham, en på den høire og en på den venstre side.

A prolaznici su ga pogrđivali mašući glavama:

Og de som gikk forbi, spottet ham og rystet på hodet og sa:

"Ti koji razvaljuješ Hram i za tri ga dana sagradiš, spasi sam sebe! Ako si Sin Božji, siđi s križa!"

Du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager, frels dig selv! Er du Guds Sønn, da stig ned av korset!

Slično i glavari svećenički s pismoznancima i starješinama, rugajući se, govorahu:

Likeså spottet også yppersteprestene tillikemed de skriftlærde og de eldste ham og sa:

"Druge je spasio, sebe ne može spasiti! Kralj je Izraelov! Neka sada siđe s križa pa ćemo povjerovati u nj!

Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge; la ham nu stige ned av korset, så skal vi tro på ham!

Uzdao se u Boga! Neka ga sad izbavi ako mu omilje! Ta govorio je: 'Sin sam Božji!'"

Han har satt sin lit til Gud; han fri ham nu om han har behag i ham! Han har jo sagt: Jeg er Guds Sønn.

Tako ga vrijeđahu i s njim raspeti razbojnici.

På samme måte hånte også røverne ham, de som var korsfestet med ham.

Od šeste ure nasta tama po svoj zemlji - do ure devete.

Men fra den sjette time blev det mørke over hele landet like til den niende time.

O devetoj uri povika Isus iza glasa: "Eli, Eli, lema sabahtani?" To će reći: "Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio?"

Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst og sa: Eli! Eli! lama sabaktani? det er: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?

A neki od nazočnih, čuvši to, govorahu: "Ovaj zove Iliju."

Men da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Han roper på Elias!

I odmah pritrča jedan od njih, uze spužvu, natopi je octom, natakne je na trsku i pruži mu piti.

Og straks løp en av dem frem og tok en svamp og fylte den med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke.

A ostali rekoše: "Pusti da vidimo hoće li doći Ilija da ga spasi."

Men de andre sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å frelse ham!

A Isus opet povika iz glasa i ispusti duh.

Men Jesus ropte atter med høi røst og opgav ånden.

I gle, zavjesa se hramska razdrije odozgor dodolje, nadvoje; zemlja se potrese, pećine se raspukoše,

Og se, forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skalv, og klippene revnet,

grobovi otvoriše i tjelesa mnogih svetih preminulih uskrsnuše

og gravene åpnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op,

te iziđoše iz grobova nakon njegova uskrsnuća, uđoše u sveti grad i pokazaše se mnogima.

og de gikk ut av gravene efter hans opstandelse, og kom inn i den hellige stad og viste sig for mange.

A satnik i oni koji su s njime čuvali Isusa vidješe potres i što se zbiva, silno se prestrašiše i rekoše: "Uistinu, Sin Božji bijaše ovaj."

Men da høvedsmannen og de som holdt vakt med ham over Jesus, så jordskjelvet og det som skjedde, blev de såre forferdet og sa: Sannelig, denne var Guds Sønn!

A bijahu ondje i izdaleka promatrahu mnoge žene što su iz Galileje išle za Isusom poslužujući mu;

Men mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og tjent ham, stod der og så på i frastand;

među njima Marija Magdalena i Marija, Jakovljeva i Josipova majka, i majka sinova Zebedejevih.

blandt dem var Maria Magdalena, og Maria, Jakobs og Joses' mor, og Sebedeus-sønnenes mor.

Uvečer dođe neki bogat čovjek iz Arimateje, imenom Josip, koji i sam bijaše učenik Isusov.

Men da det var blitt aften, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som også var blitt en Jesu disippel;

On pristupi Pilatu i zaiska tijelo Isusovo. Tada Pilat zapovjedi da mu se dadne.

han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus at det skulde gis ham.

Josip uze tijelo, povi ga u čisto platno

Og Josef tok legemet og svøpte det i et rent, fint linklæde

i položi u svoj novi grob koji bijaše isklesao u stijeni. Dokotrlja velik kamen na grobna vrata i otiđe.

og la det i sin nye grav, som han hadde latt hugge i klippen, og han veltet en stor sten for døren til graven, og gikk bort.

A bijahu ondje Marija Magdalena i druga Marija: sjedile su nasuprot grobu.

Men Maria Magdalena og den andre Maria var der og satt like imot graven.

Sutradan, to jest dan nakon Priprave, sabraše se glavari svećenički i farizeji kod Pilata

Men den næste dag, som var dagen efter beredelses-dagen, kom yppersteprestene og fariseerne sammen hos Pilatus

te mu rekoše: "Gospodaru, sjetismo se da onaj varalica još za života kaza: 'Nakon tri dana uskrsnut ću.'

og sa: Herre! vi kommer i hu at mens denne forfører ennu var i live, sa han: Tre dager efter står jeg op.

Zapovjedi dakle da se grob osigura sve do trećega dana da ne bi možda došli njegovi učenici, ukrali ga pa rekli narodu: 'Uskrsnuo je od mrtvih!' I bit će posljednja prijevara gora od prve."

Byd derfor at de vokter graven vel til den tredje dag, forat ikke hans disipler skal komme og stjele ham og så si til folket: Han er opstanden fra de døde, og den siste forførelse bli verre enn den første.

Reče im Pilat: "Imate stražu! Idite i osigurajte kako znate!"

Pilatus sa til dem: Der har I vakt; gå bort og vokt graven som best I kan!

Nato oni odu i osiguraju grob: zapečate kamen i postave stražu.

De gikk bort og voktet graven sammen med vakten, efterat de hadde satt segl på stenen.