Psalms 104

benedicite Domino universa opera eius in omnibus locis potestatis eius benedic anima mea Domino

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

benedic anima mea Domino Domine Deus meus magnificatus es nimis gloria et decore indutus es

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

amictus luce quasi vestimento extendens caelos ut pellem

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

qui tegis aquis cenacula eius qui ponis nubes currum tuum qui ambulas super pinnas venti

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

qui facis angelos tuos spiritus ministros tuos ignem urentem

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

qui fundasti terram super basem suam non commovebitur in saeculum et in saeculum

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

abysso quasi vestimento operuisti eam super montes stabunt aquae

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

ab increpatione tua fugient a voce tonitrui tui formidabunt

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

ascendent montes et descendent campi ad locum quem fundasti eis

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

terminum posuisti quem non pertransibunt nec revertentur ut operiant terram

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

qui emittis fontes in convallibus ut inter medios montes fluant

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

ut bibant omnia animalia regionum et reficiat onager sitim suam

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

super ea volucres caeli morabuntur de medio nemorum dabunt vocem

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

qui inrigas montes de cenaculis tuis de fructu operum tuorum implebitur terra

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

germinans herbam iumentis et faenum servituti hominum ut educat panem de terra

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

et vinum laetificat cor hominis ad exhilarandam faciem oleo panis autem cor hominis roborat

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

saturabuntur ligna Domini cedri Libani quas plantasti

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

ibi aves nidificabunt milvo abies domus eius

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

montes excelsi cervis petra refugium ericiis

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

fecit lunam per tempora sol cognovit occubitum suum

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

posuisti tenebras et facta est nox in ipsa moventur omnes bestiae silvae

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

leones rugientes ad praedam et quaerentes a Deo escam sibi

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

oriente sole recedent et in speluncis suis cubabunt

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

egreditur homo ad opus suum et ad servitutem suam usque ad vesperam

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

quam multa sunt opera tua Domine omnia in sapientia fecisti impleta est terra possessione tua

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

hoc mare magnum et latum manibus ibi reptilia innumerabilia animalia parva cum grandibus

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

ibi naves pertranseunt Leviathan istum plasmasti ut inluderet ei

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

omnia in te sperant ut des cibum eis in tempore suo

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

dante te illis colligent aperiente manum tuam replebuntur bono

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

abscondes vultum tuum et turbabuntur auferes spiritum eorum et deficient et in pulverem suum revertentur

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

emittes spiritum tuum et creabuntur et instaurabis faciem terrae

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

sit gloria Domini in sempiternum laetabitur Dominus in operibus suis

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

qui respicit terram et tremet tangit montes et fumabunt

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

cantabo Domino in vita mea psallam Deo quamdiu sum

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

placeat ei eloquium meum ego autem laetabor in Domino

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!