Job 21

respondens autem Iob dixit

Så tog Job til Orde og svarede:

audite quaeso sermones meos et agetis paenitentiam

"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

sustinete me ut et ego loquar et post mea si videbitur verba ridete

Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

numquid contra hominem disputatio mea est ut merito non debeam contristari

Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?

adtendite me et obstupescite et superponite digitum ori vestro

Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

et ego quando recordatus fuero pertimesco et concutit carnem meam tremor

Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:

quare ergo impii vivunt sublevati sunt confortatique divitiis

De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

semen eorum permanet coram eis propinquorum turba et nepotum in conspectu eorum

Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

domus eorum securae sunt et pacatae et non est virga Dei super illos

deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

bos eorum concepit et non abortit vacca peperit et non est privata fetu suo

ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

egrediuntur quasi greges parvuli eorum et infantes eorum exultant lusibus

de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

tenent tympanum et citharam et gaudent ad sonitum organi

de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

ducunt in bonis dies suos et in puncto ad inferna descendunt

de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

qui dixerunt Deo recede a nobis et scientiam viarum tuarum nolumus

skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

quid est Omnipotens ut serviamus ei et quid nobis prodest si oraverimus illum

Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

verumtamen quia non sunt in manu eorum bona sua consilium impiorum longe sit a me

Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

quotiens lucerna impiorum extinguetur et superveniet eis inundatio et dolores dividet furoris sui

Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

erunt sicut paleae ante faciem venti et sicut favilla quam turbo dispergit

så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

Deus servabit filiis illius dolorem patris et cum reddiderit tunc sciet

Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

videbunt oculi eius interfectionem suam et de furore Omnipotentis bibet

lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

quid enim ad eum pertinet de domo sua post se et si numerus mensuum eius dimidietur

Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

numquid Deum quispiam docebit scientiam qui excelsos iudicat

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

iste moritur robustus et sanus dives et felix

En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

viscera eius plena sunt adipe et medullis ossa illius inrigantur

hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

alius vero moritur in amaritudine animae absque ullis opibus

med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

et tamen simul in pulverem dormient et vermes operient eos

de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

certe novi cogitationes vestras et sententias contra me iniquas

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

dicitis enim ubi est domus principis et ubi tabernacula impiorum

når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"

interrogate quemlibet de viatoribus et haec eadem eum intellegere cognoscetis

Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

quia in diem perditionis servabitur malus et ad diem furoris ducitur

Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.

quis arguet coram eo viam eius et quae fecit quis reddet illi

Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

ipse ad sepulchra ducetur et in congerie mortuorum vigilabit

Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

dulcis fuit glareis Cocyti et post se omnem hominem trahet et ante se innumerabiles

i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

quomodo igitur consolamini me frustra cum responsio vestra repugnare ostensa sit veritati

Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!