Job 29

Moreover Job continued his parable, and said,
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Oh that I were as in months past, as in the days when God preserved me;
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
When his candle shined upon my head, and when by his light I walked through darkness;
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
As I was in the days of my youth, when the secret of God was upon my tabernacle;
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
When the Almighty was yet with me, when my children were about me;
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
When I washed my steps with butter, and the rock poured me out rivers of oil;
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
When I went out to the gate through the city, when I prepared my seat in the street!
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
The young men saw me, and hid themselves: and the aged arose, and stood up.
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
The princes refrained talking, and laid their hand on their mouth.
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
The nobles held their peace, and their tongue cleaved to the roof of their mouth.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
When the ear heard me, then it blessed me; and when the eye saw me, it gave witness to me:
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
Because I delivered the poor that cried, and the fatherless, and him that had none to help him.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
The blessing of him that was ready to perish came upon me: and I caused the widow's heart to sing for joy.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
I put on righteousness, and it clothed me: my judgment was as a robe and a diadem.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
I was eyes to the blind, and feet was I to the lame.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
I was a father to the poor: and the cause which I knew not I searched out.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
And I brake the jaws of the wicked, and plucked the spoil out of his teeth.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
Then I said, I shall die in my nest, and I shall multiply my days as the sand.
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
My root was spread out by the waters, and the dew lay all night upon my branch.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
My glory was fresh in me, and my bow was renewed in my hand.
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
Unto me men gave ear, and waited, and kept silence at my counsel.
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
After my words they spake not again; and my speech dropped upon them.
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
And they waited for me as for the rain; and they opened their mouth wide as for the latter rain.
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
If I laughed on them, they believed it not; and the light of my countenance they cast not down.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
I chose out their way, and sat chief, and dwelt as a king in the army, as one that comforteth the mourners.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.