Proverbs 26

Comme la neige en été, et la pluie pendant la moisson, Ainsi la gloire ne convient pas à un insensé.
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
Comme l'oiseau s'échappe, comme l'hirondelle s'envole, Ainsi la malédiction sans cause n'a point d'effet.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
Le fouet est pour le cheval, le mors pour l'âne, Et la verge pour le dos des insensés.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
Ne réponds pas à l'insensé selon sa folie, De peur que tu ne lui ressembles toi-même.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
Réponds à l'insensé selon sa folie, Afin qu'il ne se regarde pas comme sage.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
Il se coupe les pieds, il boit l'injustice, Celui qui donne des messages à un insensé.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
Comme les jambes du boiteux sont faibles, Ainsi est une sentence dans la bouche des insensés.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
C'est attacher une pierre à la fronde, Que d'accorder des honneurs à un insensé.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
Comme une épine qui se dresse dans la main d'un homme ivre, Ainsi est une sentence dans la bouche des insensés.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
Comme un archer qui blesse tout le monde, Ainsi est celui qui prend à gage les insensés et les premiers venus.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
Comme un chien qui retourne à ce qu'il a vomi, Ainsi est un insensé qui revient à sa folie.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
Si tu vois un homme qui se croit sage, Il y a plus à espérer d'un insensé que de lui.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
Le paresseux dit: Il y a un lion sur le chemin, Il y a un lion dans les rues!
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
La porte tourne sur ses gonds, Et le paresseux sur son lit.
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
Le paresseux plonge sa main dans le plat, Et il trouve pénible de la ramener à sa bouche.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
Le paresseux se croit plus sage Que sept hommes qui répondent avec bon sens.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
Comme celui qui saisit un chien par les oreilles, Ainsi est un passant qui s'irrite pour une querelle où il n'a que faire.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
Comme un furieux qui lance des flammes, Des flèches et la mort,
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
Ainsi est un homme qui trompe son prochain, Et qui dit: N'était-ce pas pour plaisanter?
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
Faute de bois, le feu s'éteint; Et quand il n'y a point de rapporteur, la querelle s'apaise.
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
Le charbon produit un brasier, et le bois du feu; Ainsi un homme querelleur échauffe une dispute.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
Les paroles du rapporteur sont comme des friandises, Elles descendent jusqu'au fond des entrailles.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
Comme des scories d'argent appliquées sur un vase de terre, Ainsi sont des lèvres brûlantes et un coeur mauvais.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
Par ses lèvres celui qui hait se déguise, Et il met au dedans de lui la tromperie.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
Lorsqu'il prend une voix douce, ne le crois pas, Car il y a sept abominations dans son coeur.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
S'il cache sa haine sous la dissimulation, Sa méchanceté se révélera dans l'assemblée.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
Celui qui creuse une fosse y tombe, Et la pierre revient sur celui qui la roule.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
La langue fausse hait ceux qu'elle écrase, Et la bouche flatteuse prépare la ruine.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.