Psalms 104

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

benedicite Domino universa opera eius in omnibus locis potestatis eius benedic anima mea Domino

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

benedic anima mea Domino Domine Deus meus magnificatus es nimis gloria et decore indutus es

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

amictus luce quasi vestimento extendens caelos ut pellem

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

qui tegis aquis cenacula eius qui ponis nubes currum tuum qui ambulas super pinnas venti

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

qui facis angelos tuos spiritus ministros tuos ignem urentem

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

qui fundasti terram super basem suam non commovebitur in saeculum et in saeculum

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

abysso quasi vestimento operuisti eam super montes stabunt aquae

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

ab increpatione tua fugient a voce tonitrui tui formidabunt

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

ascendent montes et descendent campi ad locum quem fundasti eis

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

terminum posuisti quem non pertransibunt nec revertentur ut operiant terram

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

qui emittis fontes in convallibus ut inter medios montes fluant

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

ut bibant omnia animalia regionum et reficiat onager sitim suam

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

super ea volucres caeli morabuntur de medio nemorum dabunt vocem

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

qui inrigas montes de cenaculis tuis de fructu operum tuorum implebitur terra

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

germinans herbam iumentis et faenum servituti hominum ut educat panem de terra

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

et vinum laetificat cor hominis ad exhilarandam faciem oleo panis autem cor hominis roborat

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

saturabuntur ligna Domini cedri Libani quas plantasti

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

ibi aves nidificabunt milvo abies domus eius

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

montes excelsi cervis petra refugium ericiis

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

fecit lunam per tempora sol cognovit occubitum suum

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

posuisti tenebras et facta est nox in ipsa moventur omnes bestiae silvae

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

leones rugientes ad praedam et quaerentes a Deo escam sibi

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

oriente sole recedent et in speluncis suis cubabunt

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

egreditur homo ad opus suum et ad servitutem suam usque ad vesperam

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

quam multa sunt opera tua Domine omnia in sapientia fecisti impleta est terra possessione tua

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

hoc mare magnum et latum manibus ibi reptilia innumerabilia animalia parva cum grandibus

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

ibi naves pertranseunt Leviathan istum plasmasti ut inluderet ei

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

omnia in te sperant ut des cibum eis in tempore suo

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

dante te illis colligent aperiente manum tuam replebuntur bono

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

abscondes vultum tuum et turbabuntur auferes spiritum eorum et deficient et in pulverem suum revertentur

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

emittes spiritum tuum et creabuntur et instaurabis faciem terrae

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

sit gloria Domini in sempiternum laetabitur Dominus in operibus suis

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

qui respicit terram et tremet tangit montes et fumabunt

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

cantabo Domino in vita mea psallam Deo quamdiu sum

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!

placeat ei eloquium meum ego autem laetabor in Domino