Psalms 68

(Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,

Til sangmesteren; av David; en salme, en sang.

som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.

Gud reiser sig, hans fiender spredes, og de som hater ham, flyr for hans åsyn.

Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.

Likesom røk drives bort, så driver du dem bort; likesom voks smelter for ild, forgår de ugudelige for Guds åsyn.

Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,

Og de rettferdige gleder sig, de jubler for Guds åsyn og fryder sig med glede.

faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

Syng for Gud, lovsyng hans navn, gjør vei for ham som farer frem på de øde marker, Herren er hans navn, og juble for hans åsyn!

Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

Farløses far og enkers dommer er Gud i sin hellige bolig.

Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

Gud gir de enslige hus, fører fanger ut til lykke; bare de gjenstridige bor i et tørt land.

ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.

Gud, da du drog ut foran ditt folk, da du skred frem gjennem ørkenen, sela,

Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

da bevet jorden, og himlene dryppet for Guds åsyn, Sinai der borte, for Guds, Israels Guds åsyn.

din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

Et rikelig regn spredte du, Gud; din arv, den utmattede, styrket du.

Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

Ditt folk bosatte sig i landet; du laget det ved din godhet i stand for den elendige, Gud!

"Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

Herren gir seierssang; stor er skaren av kvinner med gledesbudskap.

Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

Hærenes konger flyr, de flyr, og hun som sitter hjemme, deler bytte.

Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."

Når I hviler mellem kveene, er det som en dues vinger, som er dekket med sølv, og hvis vingefjær har gullets grønnlige glans.

Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

Når den Allmektige spreder konger der, da sner det på Salmon.

Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?

Et Guds fjell er Basans fjell, et fjell med mange tinder er Basans fjell.

Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

Hvorfor ser I skjevt, I fjell med de mange tinder, til det fjell som Gud finner behag i å bo på? Herren skal også bo der evindelig.

Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

Guds vogner er to ganger ti tusen, tusen og atter tusen; Herren er iblandt dem, Sinai er i helligdommen.

Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.

Du fór op i det høie, bortførte fanger, tok gaver blandt menneskene, også blandt de gjenstridige, for å bo der, Herre Gud!

En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

Lovet være Herren dag efter dag! Legger man byrde på oss, så er Gud vår frelser. Sela.

Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

Gud er oss en Gud til frelse, og hos Herren, Israels Gud, er det utganger fra døden.

Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

Ja, Gud knuser sine fienders hode, den hårrike isse på ham som vandrer i sin syndeskyld.

at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."

Herren sier: Fra Basan vil jeg hente tilbake, jeg vil hente tilbake fra havets dyp,

Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

forat din fot må stampe i blod, dine hunders tunge få sin del av fiendene.

Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

De ser dine seierstog, Gud, min Guds, min konges, seierstog inn i helligdommen.

"Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"

Foran går sangere, bakefter harpespillere midt imellem jomfruer som slår på pauke.

Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

Lov Gud i forsamlingene, lov Herren, I som er av Israels kilde!

Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

Der er Benjamin, den yngste, som hersker over dem, Judas fyrster med sin skare, Sebulons fyrster, Naftalis fyrster.

For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

Din Gud har tildelt dig styrke; styrk, Gud, det du har gjort for oss!

Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

For ditt tempel i Jerusalems skyld skal konger komme til dig med gaver.

De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.

Skjell på dyret i sivet, på stuteflokken med folke-kalvene, som kaster sig ned for dig med sølvstykker! Han spreder folkene som har lyst til strid.

I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

Veldige menn skal komme fra Egypten, Etiopia skal i hast utrekke sine hender til Gud.

hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

I jordens riker, syng for Gud, lovsyng Herren, sela,

Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,

ham som farer frem i himlenes himler, de eldgamle! Se, han lar sin røst høre, en mektig røst.

frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!

Gi Gud makt! Over Israel er hans høihet, og hans makt i skyene. Forferdelig er du, Gud, fra dine helligdommer; Israels Gud, han gir folket makt og styrke. Lovet være Gud!